Business
Business er for dig, der er fyldt med ideer og kan spotte forretning og koncepter i alt, hvad du ser og gør. På Business lærer du, hvordan du går fra ide til produkt til marked. Det er en lang og snørklet vej og der er mange aspekter i det – men vi starter fra nul, så her handler det om start-ups. Vi arbejder med alle tre former for iværksætteri og selvom de lyder forskellige, så er mange af delelementerne de samme for et hvilket som helst start-up.
På Business arbejder vi med konceptudvikling, vi laver målgrupper, segmenter og vi lærer at lave analyser, så vi kan finde ud af, hvad vores potentielle forbruger vil have. Vi skal finde ud af, hvordan man starter, når man ingen penge har og vi skal arbejde med nogle af de forretningsmodeller, der er mest oppe i tiden som e-handel og deleøkonomi. I løbet af året skal vi bla. igennem følgende:
- Kulturelt, socialt og økonomisk iværksætteri
- Start-up økonomi
- Selskabstyper
- Basal regnskab
- Funding og investorer
- Event og festival management
- Projektledelse
- Moderne markedsføring
- Forretningsmodeller
- E-handel
- Deleøkonomi
- Ansøgningsstrategi
- Professionel mailskrivning


Det og meget mere er noget af det som undervisningen kommer til at indeholde. Vi fokuserer på, at klæde jer på til at kunne starte dit (jeres) eget firma, projekt, event, festival eller lign. En stor del af undervisningen kommer til at indebære fortællinger og foredrag fra andre iværksætteres erfaringer i at starte noget op. At fejle er en stor del af det at være iværksætter og der er ikke noget mere givende end at høre om andres fejltrin, erfaringer og refleksioner på dette. Derfor hyrer vi løbende foredragsholdere ind, der kommer og fortæller om deres startup.
I øjeblikket har vi bl.a kontakt til:
- Jeppe Etzerodt (Udvikler - VR/Unity/Underviser)
- Casper Blom (ung serie iværksætter)
- Jeppe Liisberg (Webudvikler og iværksætter med myphoner)
- Johan Ingversen (Lynæs Surfcenter & Camp; KITEpro)
- IBM
- VidenDjurs (Grenå Game College)
- U/Nord - Masterclass
- Michell Cronberg (Konsulent og underviser)
- samt mange flere.....
- og der kommer flere til….
Igen som alle andre ting på denne skole, så ønsker vi, at eleverne byder ind. Det kan være deres nuværende netværk, der rummer potentiale for andre. Så gode idéer om, hvem vi skal have besøg af modtages gerne, så vil vi gøre alt, hvad der står i vores magt for at få det til at ske – det er det, vi kan på New Nordic Youth!
På tværs af kompetencerne
Business er fundamentet for iværksætteri og en god ide bliver sjældent til noget uden en god forretningsplan. Netop derfor er Business en vigtig kompetence i samspil med Mediedesign og Tech. Og omvendt, fordi en forretningsplan skal kommunikeres ordenligt ud og de fleste start-ups i det 21. århundrede hviler på kompetencer indenfor tech.
Det er netop dette samspil mellem kompetencerne, der gør, at vi på NNY fra start har potentialet til at skabe noget nyt og innovativt.
