Uge 20 og 21
Fokus er rettet mod elevernes mundtlige prøver, der løber fra nu til d. 16. juni. Der er god tid til fordybelse i engelsk og dansk samt i matematik, hvor der øves i grupper for at få den bedste oplevelse til prøven.
Vi har været heldige med sommervejret er over os. Det giver aktivitet i haven og der løbes eller cykles, også til stranden.
I Go Global arbejdes der på forberedelser til festivalen d. 16. juni. Her kommer forældre og andre gæster forbi for at se, hvad eleverne har budt ind med på Go Global gennem året. Det er samtidig en fundraiser for vores afrikanske samarbejdsskole. Der vil være konkurrencer og auktioner, hvor indtægten går til fx menstruationskopper til pigerne på skolen og forhåbentlig til andre udfordringer.
Hermed et kig på uge 18 og 19.
I uge 18 har der været følgende på programmet:
Mandag var der fag, hvor den sidste forberedelse til de skriftlige prøver var på programmet.
Tirsdag startede med valgfag, derefter rengøring og afslapning, inden eleverne skulle til prøve i skriftlig dansk.
Onsdag var der kompetencedag frem til kl. 11, derefter fællesrengøring og afslapning, inden prøven i skriftlig matematik.
Torsdag skulle Go Global holdene hver især arbejde med deres projekter til den kommende festival, der bliver den 16. juni – sæt kryds i kalenderen. Erasmus+ projektet har dog en konference d. 11. maj som afslutning, hvor der både er gæster udefra samt besøg af samarbejdspartneren, Liceo Carducci, Viareggio. Denne torsdag faldt de sidste detaljer for konferencen samt modtagelsen af gæster fra Italien på plads.
Der arbejdes som bekendt med Crossing Borders, en NGO, med et CISU-fondet projekt og en skole fra Ghana. Her er NNY eleverne i fuld gang med at producere forskellige produkter, der kan sælges på festivalen. Der er desuden rakt ud til virksomheder i lokalområdet, der kan komme og sætte en stand op på festivalen. Politisk aktivisme arbejder videre med deres projekter, der skal være klar til festivalen for Go Global d. 16. juni. Og så er der det sidste hold, der er eventplanlægger omkring festivalen d. 16. juni.
Fredag var der fokus på mundtlige prøver og synopsis skrivning.
Uge 19 med bliveweekend
Mandag startede med fokus på synopsis og mundtlige prøver. Efter frokost var der skriftlig prøve i engelsk.
Tirsdag var der valgfag, rengøring samt familiegruppetid.
Onsdag med kompetencer. Business havde bla. besøg af Rolf Høegh, hvor der blev arbejdet med kunsten at sælge, kende sin kunde samt engagement. I Mediedesign og Go Creative arbejder eleverne med deres afslutningsprojekter. På Tech skulle eleverne programmere en High Score feature ind i et spil, de er ved at udvikle.
Torsdag var der arbejde med festival og konference. Holdene på Go Global har forskelligt fokus. Erasmus+ holdet skulle være værter for deres italienske samarbejdspartnere, der flyttede ind på NNY onsdag aften. Det var et glædeligt gensyn for de unge mennesker. Men der skulle også arbejdes. Dagen skulle bruges på at sætte op til konference samt øve deres pitch igen. Kl. 13.00 kom der gæster med forskellige baggrunde for at deltage i konferencen. Der blev budt på velkomstdrik, pindemadder, pitch og oplæg fra 2 gæster. Alt i alt godt arrangeret af eleverne, der dermed fik afsluttet deres Erasmus+ deltagelse på bedste vis.
De 3 andre hold på Go Global skulle arbejde med den kommende festival d. 16. juni. Der er en masse små og store ting, der skal falde på plads, når man arrangerer events.
Der var også et aftenevent denne torsdag, da fodboldholdet havde arrangeret kamp mod Hundesteds U17 drenge. Selvom der var stor opbakning fra tilskuerne samt helt nyt spillertøj, endte det med et nederlag på 6-2. Vores italienske gæster var også med på Hundested Stadion. En af gæsterne, Tomaso, spillede med i kampen 🙂
Fredag var der igen mundtligt fokus. Denne gang helt til kl. 16.00 grundet bliveweekenden. Der skulle øves i grupperne i matematik, der skulle afleveres Outline i engelsk og der var nogle elever, der havde deadline på aflevering af synopsis i dansk. Eftermiddagen stod på aktiviteter i haven styret af elevrådet samt senere hygge med grill og flere aktiviteter til sen aften. Vores italienske gæster fik oplevet en ordentlig portion efterskoleliv i et fantastisk dansk sommervejr 🙂
Lørdag sov eleverne lidt længere end normalt. Vores italienske gæster var stået lidt tidligere op og taget af sted, da de også skulle nå en tur rundt i København, inden turen gik til Italien. Efter morgenmad og oprydning skulle der sættes op til Gallaaften. Efter et par timers arbejde og frokost kunne eleverne nyde solen (med solcreme) enten med en tur i byen eller i haven, inden Galla Casino Royal skulle løbe af stablen. Kl. 18.30 stod den på velkomstdrink i skæret fra aftensolen og fællesbilledet kunne tages i samme moment. Kl. 20.00 åbnede området med casino, lækker buffet, musik, barer ude og inde samt ikke mindst banken. Galla varede til kl. 22.30, hvor casinoet lukkede ned og eleverne stod for en super effektiv oprydning samt rengøring. De trætte smuttede i seng, andre tog lige den sidste halve time, inden der var sengetid.
Søndag blev der serveret brunch, hvorefter der var egentid, inden det var tid til kegleturnering. Vejret var fantastisk, hvilket resulterede i kombination af aktiviteter som volleyball, fodbold, kegleturnering og vandkampe i haven samt ture i byen eller til stranden. Weekenden sluttede med almindeligt skema, hvor eleverne skal være på værelset kl. 22.00. Mandag morgen er der igen mundtligt fokus på alle 3 fag.
Uge 18
I ugen har der været skriftlige prøver – FP10 samt forberedelse til synopsis skrivning og de mundtlige prøver.
I kompetencerne var der fortsættelse af afslutningsprojekt. Tech var på besøg hos 2 spilvirksomheder.
Go Global forbereder besøg fra Italien og konference samt den kommende festival for Go Global året.
Lars Thomsen fra Clik´n Tile var på besøg tirsdag aften og snakke iværksætteri – Hvad kunne jeg have gjort anderledes?
Uge 17
Uge 17 har bla indeholdt trækning af emner til mundtlige prøver i både engelsk og dansk.
I uge 17 har der været følgende på programmet:
Mandag var der fag, hvor der bla blev trukket emner til engelsk mundtlig prøve samt var forberedelse til de kommende skriftlige prøver.
Tirsdag startede med valgfag. Fra Idé til profit, Science, Friluftsliv, Musik.
Efter rengøring og egentid var der SPURT festival, hvor eleverne viste deres film om de forskellige emner, der har været på programmet gennem året. Der blev serveret popcorn og sodavand til festivalen. Det var gode erfaringer, der blev taget med i filmene.
Onsdag var der kompetencedag, hvor eleverne er i gang med forskellige forløb. Business arbejder med opsummering af året og afslutningen heraf. Mediedesign arbejdede med sidste uges besøg på Louisiana og deres afslutningsprojekt. Tech er i gang med deres forskellige afslutningsprojekter. Go Creative var på Munkeruphus for bla at se en udstilling om tekstil samt på Tegners Museum. Besøget skulle bruges som inspiration til elevernes egne projekter, som afslutter skoleåret.
Torsdag skulle Go Global holdene hver især arbejde med at få deres projekter i hus til den kommende festival, der bliver den 16. juni – sæt kryds i kalenderen. Erasmus+ projektet har dog en konference d. 11. maj som afslutning, hvor der både er gæster udefra samt besøg af samarbejdspartneren, Liceo Carducci, Viareggio. Denne torsdag blev der inviteret gæster og lagt en plan for konferencen.
Der arbejdes med Crossing Borders, en NGO, med et CISU-fondet projekt og en skole fra Ghana. Her er NNY eleverne i fuld gang med at arrangere en festival for at rejse midler til specifikke forbedringer på skolen i Ghana. Der laves forskellige produkter, der kan sælges på festivalen. Der er desuden rakt ud til virksomheder i lokalområdet, der kan komme og sætte en stand op på festivalen. Politisk aktivisme arbejder videre med deres projekter, der skal være klar til festivalen for Go Global d. 16. juni. Og så er der ikke mindst Next Level, som jo er færdige med deres projekt, men nu kaster sig ind i rollen som eventplanlægger omkring d. 16. juni.
Fredag var der fag om formiddagen, hvor der bla var trækning af emner til mundtlig prøve i dansk. Der var også fokus på de skriftlige prøver, der er i næste uge, tirsdag d. 2. maj og onsdag d. 3. maj samt mandag d. 8. maj. Efter frokost var der fællesrengøring og til sidst, men aldrig mindre vigtigt, var der værelsesrengøring.
Eftermiddag og aften har bla. budt på fodbold, aktiviteter i haven, styrketræning, brætspil, gaming, bordtennis, Makerspace, bordtennis, samt gæst i form af Lars Thomsen fra Click ‘N Tile, der fortalte om hans oplevelse med Start Up og at være med i Løvens Hule på DR. Lars kommer igen d. 2. maj kl. 19.00.
Uge 16
Uge 16 har været en uge ud af huset bla. med besøg i Italien for den ene Go Global klasse, samt DM i entreprenørskab i Kolding for en anden Go Global klasse. Desuden har Mediedesign været på Louisiana 🙂
I uge 16 har der været følgende på programmet:
Mandag var der fag, hvor der arbejdes med pensum til de kommende mundtlige prøver.
Tirsdag startede med valgfag. Fra idé til profit, Science, Friluftsliv, Musik.
Efter rengøring og egentid var der SPURT, hvor eleverne brugte dagen på at færdiggøre filmene om de forskellige emner, der har været taget op på elevernes personlige rejse gennem skoleåret. Filmene skal vi se i næste uge på vores SPURT festival.
Onsdag var der kompetencedag, hvor eleverne er i gang med forskellige forløb. Business arbejder med opsummering af året og afslutningen heraf. Mediedesign var på Louisiana, hvor de arbejdede med forskellige opgaver og inspiration til deres afslutningsprojekt. Tech er i gang med deres forskellige afslutningsprojekter. På Go Creative arbejdes der også med egne projekter i form af deres personlige interesse for design.
Torsdag blev en anderledes dag, da Erasmus+ projektet havde været i Italien fra lørdag til onsdag for at arbejde med deres samarbejdspartner, Liceo Carducci, der er en skole i Viareggio. I Italien blev der arbejdet i grupperne og der blev pitchet både tirsdag og onsdag for en masse mennesker. Det var både indbyggere, organisationer og lokalpolitikere. Der blev givet en masse feedback, og der er basis for at nogle af projekterne kan implementeres i byen. I uge 19 kommer de italienske elever til Danmark, da der også skal holdes en konference i Danmark for projektet. Vel hjemme i Danmark var der torsdag evaluering af projektet samt ikke mindst af samarbejdet med de italienske elever online og fysisk. Alt i alt en stor oplevelse for eleverne, der selv havde udviklet idéerne og søgt om deltagelse i projektet.
Der arbejdes med Crossing Borders, en NGO, med et CISU-fondet projekt med en skole fra Ghana. Her er NNY eleverne i fuld gang med at arrangere en festival for at rejse midler til specifikke forbedringer på skolen i Ghana. Der laves forskellige produkter, der kan sælges på festivalen. Der er desuden rakt ud til virksomheder i lokalområdet, der kan komme og sætte en stand op på festivalen. Politisk aktivisme arbejder videre med deres projekter, der skal være klar til festival for Go Global i maj måned. Og så er der ikke mindst Next Level, hvor det i denne uge var tid til finalen for DM i entreprenørskab. Det blev afholdt i Kolding. NNY havde 3 hold med i finalen. Der var i ugens løb kommet et hold mere med i finalen, som havde ligget lige på vippen. Da der kom et afbud fra et finalehold, kom de med i finalen til stor glæde for holdet. Bussen forlod NNY allerede kl. 6.00 og kl. 10.00 stod alle klar på Koldinghus i Kolding. Placeringerne for de 3 hold blev nr. 8, 10 og 11 🙂
Fredag var der fag om formiddagen, hvor der arbejdes videre med diverse øveprøver og den mundtlige tilgang til prøverne. Efter frokost var der fællesrengøring og til sidst, men aldrig mindre vigtigt, var der værelsesrengøring.
Eftermiddag og aften har bla. budt på pandekagebagning udenfor, fodbold, aktiviteter i haven, styrketræning, brætspil, gaming, produktudvikling, bordtennis, Makerspace, bordtennis mm.
Og en unik oplevelse for nogen, da der pludselig dukkede en Havørn op lige op over NNY fredag formiddag.
Uge 15
Uge 15 har bl.a. indeholdt offentliggørelsen af, at 3 hold fra Next Level klassen er nået finalen i Kolding d. 20. april. Flot 🙂
I uge 15 har der været følgende på programmet:
Mandag aften så vi eleverne tilbage fra Påskedagene.
Tirsdag startede med valgfag. Fra idé til profit, Science, Friluftsliv, Musik.
Efter rengøring og egentid var der SPURT, hvor eleverne er i gang med at lave små film om de forskellige emner, der har været taget op på elevernes personlige rejse gennem skoleåret. Filmene skal vi se på SPURT festival i uge 17.
Onsdag var det tilbage til den normale kompetencedag, hvor eleverne er i gang med forskellige forløb. Business havde desuden besøg af direktøren fra Lejre forsøgscenter. Mediedesign forbereder sig på besøg på Louisiana næste onsdag. Tech er i gang med deres projekter. På Go Creative arbejdes der også med egne projekter.
Torsdag fortsatte Go Global med de 4 forskellige emner, der er i spil. Der arbejdes med Erasmus+ projektet. Denne torsdag var der det sidste online møde, inden de rent faktisk mødes fysisk på søndag, når Erasmus+ holdet ankommer til Viareggio. Der arbejdes med Crossing Borders, en NGO, med et CISU-fondet projekt med en skole fra Ghana. Her er NNY eleverne i fuld gang med at arrangere en festival for at rejse midler til specifikke forbedringer på skolen i Ghana. Der laves forskellige produkter, der kan sælges på festivalen. Der er desuden rakt ud til virksomheder i lokalområdet, der kan komme og sætte en stand op på festivalen. Politisk aktivisme arbejder videre med deres projekter efter sidste uges besøg på Mellemfolkeligt Samvirke. Og så er der Next Level, hvor det i denne uge blev offentliggjort, at NNY har fået 3 hold med i finalen. Sustainstyle, Pellicia og Air skal repræsentere NNY i Kolding i år. Hele klassen tager med og støtter de 3 hold. Der er potentiale til, at der høres mere til de 2 hold i fremtiden.
Fredag var der fag om formiddagen, hvor der arbejdes med eksamensforberedelse. Efter frokost var der fællesrengøring og til sidst, men aldrig mindre vigtigt, var der værelsesrengøring.
Eftermiddag og aften har bla. budt på fodbold, hockey, dans, styrketræning, brætspil, gaming, produktudvikling, Erasmus projekt, bordtennis, Makerspace, værksted, bordtennis mm.
13+14
Uge 13 har bla. budt på Løvens Hule med dommere fra den internationale virksomhed, IBM, som afslutning på et 4 ugers projekt.
I uge 13 har der været følgende på programmet:
Mandag var der fag. Det er tiden for repetition og forberedelse til først den skriftlige og dernæst de mundtlige.
Tirsdag startede med valgfag. Fra idé til profit, Science, Friluftsliv, Musik.
Efter rengøring og egentid var der SPURT omhandlende afslutningen af den rejse, det har været, at være i forløbet. Der var forskellige aktiviteter i dag for at aktivere festival tanken. Bla var der udfordringer ved bålet, hvor der var en gæst, der slugte ild og fortalte, hvordan det kunne gøres. Forløbet afsluttes med en SPURT festival i uge 17. Der forberedes til festivalen i uge 15 og 16.
Onsdag var det tid til føromtalte Løvens Hule. Nu skulle gruppernes idéer pitches for IBM-eksperterne. 7 minutters pitch, feedback og evt. spørgsmål, ca. 10 minutter pr. gruppe. Sidst på dagen var eksperterne meget tilfredse og havde svært ved at kåre det mest sammenhængende projekt. Alt i alt var eksperterne meget imponeret over gruppernes pitch.
Torsdag fortsatte Go Global med de 4 forskellige emner, der er i spil. Der arbejdes med Erasmus+ projektet sammen med en skole fra Viareggio, Italien. Der arbejdes med Crossing Borders, en NGO, der har tilbudt NNY plads i et CISU-fondet projekt med en afrikansk skole fra Ghana. Her er NNY eleverne ved at arrangere en festival for at rejse midler til specifikke forbedringer på skolen i Ghana. Politisk aktivisme var til oplæg hos Mellemfolkeligt Samvirke i Kbh., hvor de også arbejdede videre med deres projekter inden hjemturen. Sidste hold er det tidligere nævnte Next Level, hvor eleverne deltager i en idékonkurrence. Der ventes spændt på, om NNY har fået hold med i finalen, der afholdes i Kolding i uge 17. Dog arbejdes der stadig med projektet for at finpudse.
Denne torsdag var der også et online event fra et andet Erasmus projekt. Et projekt der omhandler, hvordan børn og unge lever og leger i et land, der er ramt af krig. Der blev lavet online cirkus fra Afghanistan. Her havde den danske initiativtager været forbi NNY og udstyret eleverne med remedier til at lære forskellige cirkusaktiviteter med virtuel guidance.
Fredag var der fag om formiddagen, hvor der arbejdes med eksamensforberedelse. Efter frokost var der fællesrengøring og til sidst, men aldrig mindre vigtigt, var der værelsesrengøring.
Eftermiddag og aften har bla. budt på Nerf Gun kampe, fodbold, styrketræning, brætspil, gaming, produktudvikling, Erasmus projekt, bordtennis, Makerspace, værksted, bordtennis mm.
Uge 14 har været en kort uge, men ikke mindre aktivitet.
Mandag var der dansk og matematik dag. I dansk blev der repeteret ved bla at være ude i det gode vejr og lave stjerneløb for at løse opgaver. I matematik blev der repeteret på årets pensum.
Tirsdag var alle 4 valgfag i spil. Der var bla besøg på “Fra idé til profit” af Lars Thomsen, stifter af Click ‘n Tile. Efter valgfag og værelsesrengøring var der Påskefællesskab på Skansen i Hundested. Her blev der konkurreret i æggetrilning, æggestafet og andet fællesskab. Til aften blev der serveret Påske Cheesecake.
Onsdag er kompetencedagen. Og det var det også i dag. Bla skal eleverne på Go Creative færdiggøre deres igangværende projekt samt tage stilling til, hvad de skal lave som afslutningsprojekt i næste forløb. I Business, Mediedesign og Tech fortsatte de igangværende forløb. I alle kompetencer er vi ved at være i afslutningstilstand. Der skal laves afslutningsprojekter, der kan bruges i elevernes kommende studieforløb og i deres portfolio, som de kan vise, når de skal søge job.
Hermed ønskes en dejlig Påskeferie til alle
Uge 12
Mandag spiste vi morgenmad samt pakkede busser, så vi kom afsted kl. 8.30. Afsted ned over Sjælland for at nå færgen i Gedser kl. 13.30. På færgen spiste vi vores medbragte frokost. Kl. 15.30 landede vi i Rostock og derefter afsted mod Leipzig. Vi havde et stop undervejs, inden vi landede ved A&O Hostel ca. kl. 18.15. Efter aftensmad var vi en tur i byen for at mærke stemningen ved at være i byen. Ca. kl. 23.00 var der der stille.
Tirsdag startede med morgenmad mellem kl. 8.00 og 9.00. Derefter tog vi med busserne til Panometer. Her så vi en udstilling omkring New York 9/11. Historien om terroraktionen, der rystede hele verden. Kunsteren havde taget udgangspunkt i, hvordan personen i gadehøjde oplevede dagen fra kl. 6.30 den samme morgen. Der var historier om alle de skæbner, der blev ramt af denne dag – også i fremtiden. For os, der rent faktisk oplevede dagen på jobbet eller hvor man var, gav det kuldegysninger. Eleverne har set og hørt om hændelsen, men har ikke selv oplevet det. Dog var der flere, der havde fortællinger fra deres familier, som havde gjort stort indtryk på dem.
Efter Panometer besøget, tog vi til centrum i busserne. Efter frokost i byen, skulle første hold af 3 til Porsche fabrikken i udkanten af byen. De 2 andre hold havde først lidt fritid i centrum, derefter tog det ene hold ud og bowle og det sidste hold skulle afløse det første hold på Porsche fabrikken. Samlet var vi alle tilbage på hostel omkring kl. 17.30. Herfra gik vi i byen og fik aftensmad for de madpenge, der blev udleveret hver aften til aftensmad. Vi mødtes i fællesrummet sidst på aftenen for at spille banko samt løbe morgendagens program igennem.
Der var stille på værelserne omkring kl. 23.00.
Onsdag var der morgenmad mellem kl. 8.30 og 9.00. Hostel havde forskellige tidsrum, vi blev sat i. Efter morgenmad skulle vi samlet gå til det nærliggende design museum, GRASSI. Her kunne vi opleve 3500 år med design af alt fra værktøj, møbler, porcelæn, tøj mm. Efterhånden som man kom igennem udstillingen, kunne man også se udviklingen indenfor telefoner, computere og andet teknisk udstyr. Efter besøget på GRASSI var der frokost, inden holdene fra dagen før skulle ud og opleve henholdsvis Porsche fabrikken samt spille bowling. Samlet var vi alle tilbage på hostel kl. 17.30, hvor vi igen var ude og spise aftensmad. Vi mødtes i fællesrummet sidst på aftenen for at spille spil og løbe morgendagens program igennem.
Der var stille på værelserne omkring kl. 23.00.
Torsdag hoppede vi i busserne og tog til en nærliggende park, hvor der var forskellige konkurrencer. Der blev løbet sækkeløb, der blev løst opgaver i fællesskab, der blev løbet. En masse aktivitet i den friske luft. Herefter kørte busserne tilbage til hostel, hvor der blev spist frokost, inden eleverne skulle ud i grupper og lave en turistfilm om Leipzig. De kunne gå rundt i byen og finde lige nøjagtig det, som de ville have med i deres film. Sammen med deres billeder og film fra deres besøg på Panometer, GRASSI og Porsche, skal de sætte en film sammen i denne uge. Den skal vises ved en filmaften for eleverne, hvor der vil være forskellige præmier på spil. Samlet var vi alle tilbage på hostel kl. 17.30, hvor vi igen var ude og spise aftensmad. Vi mødtes i fællesrummet sidst på aftenen for at spille spil, se landskamp samt løbe morgendagens program igennem. Der skulle også ryddes op og pakkes ned på værelserne.
Der var stille på værelserne omkring kl. 23.00.
Fredag spiste vi morgenmad mellem kl. 7.00 og 8.00. Herefter op og hente bagage samt tjekke ud fra hostel. Kl. 8.45 var busserne på vej retur mod DK. Vi havde et stop for frokost samt yderligere et stop ved Bordershoppen, inden vi skulle med færgen kl. 15.45 i Rostock. Resten kender I 🙂
Dejligt at høre fra Jer, at det har været gode oplevelser, de unge mennesker er kommet hjem med.
Uge 11
Uge 11 har bla. budt på besøg fra den internationale virksomhed, IBM i forbindelse med NNYs fokus på samarbejde med omverdenen. IBM er en trofast samarbejdspartner, der med deres frivillighedsprogram kan levere eksperter, der kan guide eleverne på vej til det endelig pitch i hver deres kompetence.
I denne uge har der været følgende på programmet:
Mandag var der fag. Her kigges der for alles vedkommende frem mod den kommende eksamenstid.
Tirsdag startede med valgfag, hvor der var gæster på holdet “Fra idé til profit”, Niels og Charlotte fra Hildebrand Regnskab i Hundested. Niels og Charlotte underviste i skat og momsregnskab. Det havde eleverne forespurgt på viden omkring. Der var mange spørgsmål, bla. om at momsregistrere sig, når man endnu ikke er fyldt 18 år. Eleverne viste stor interesse, hvilket fik Niels og Charlotte til at tilbyde at komme igen, når der igen var behov for et overblik over de skattetekniske udfordringer som ung iværksætter. På Science holdet havde eleverne forberedt pitch omkring atomkraft og brugen af atomkraft. Derudover var der musik og outdoor.
Denne tirsdag var der også planlagt pitch for de elever, der har Next Level om torsdagen. Henrik fra Fonden for entreprenørskab kom og overværede de forskellige pitch samt bedømte dem. Nu kan eleverne vente i spænding på, om de går til finalen i Kolding i uge 17. Der var gode meldinger fra Henrik, der var imponeret over niveauet hos grupperne.
Efter rengøring og egentid var der SPURT omhandlende situationsbestemt ledelse.
Onsdag arbejdede eleverne videre med IBM projektet. Denne onsdag var der igen besøg af eksperterne fra IBM. Projektet afsluttes onsdag d. 29. marts.
Torsdag var der igen Go Global, hvor der arbejdes videre med de 4 forskellige emner. Der arbejdes med Erasmus+ projektet sammen med en skole fra Viareggio, Italien. Der arbejdes med Crossing Borders, en NGO, der har tilbudt NNY plads i et CISU-fondet projekt med en afrikansk skole fra Ghana. Der arbejdes også med Politisk aktivisme, at tro på en sag og finde de rigtige argumenter. Sidste hold er det tidligere nævnte Next Level, hvor eleverne deltager i en idékonkurrence. I denne uge skulle de bla. arbejde med det feedback, de fik af dommeren om tirsdagen.
Fredag var der fag om formiddagen, hvor der arbejdes med eksamensforberedelse. Derefter frokost efterfulgt af informationer om studieturen, bla. logistik søndag aften og mandag morgen. Sidst, men aldrig mindre vigtigt, var der værelsesrengøring.
Eftermiddag og aften har bla. budt på Nerf Gun kampe, fodbold, styrketræning, brætspil, gaming, produktudvikling, Erasmus projekt, bordtennis, Makerspace, værksted, bordtennis, Champions League kampe mm.
Her følger logistikken for søndag og mandag, som eleverne blev informeret om i dag,
Søndag, almindelig returnering til NNY mellem kl. 19.00 og 21.30:
Kl. 20.30-21.30 Eleverne smører sandwich til mandagens frokost.
Mandag:
Kl. 6.45-7.30: Morgenmad, bad og sidste klargøring
Kl. 7.30-7.45: Eleverne tager deres bagage med til læringstrappen.
Kl. 7.45-8.00: Eleverne kaldes til busserne med deres bagage.
Afgang så tæt på kl. 8.00 som muligt.
Forventet ankomst til A&O Hostel, Leipzig omkring kl. 17.00.
Uge 10
Dog først et kig på uge 9, hvor der bla. var besøg fra IBM eksperter i forbindelse med kompetence projektet med virksomheden IBM. Eksperterne er fra IBMs kommunikationsafdeling, teknologiafdeling samt økonomiafdeling. Deres opgave var at lytte til elevernes forløbige pitch og derefter komme med konstruktiv kritik samt guide eleverne i retninger, der kan give mening for elevernes projekt.
Projekterne er med overskrift i deres egen dagligdag, efterskolelivet. Det kan være en hjemmeside/app, der skaber fællesskab om en specifik interesse, det kan være et vækkeur integreret i værelset eller en anden idé, de har fundet gangbar.
I fagene var der mundtlig matematik, noveller i dansk samt youth culture i engelsk.
I Go Global fortsættes samarbejde med Erasmus+/Italien og Crossing Borders/CISU/Afrika. Der øves på projekter til Next Level konkurrence samt arbejdes med Politisk aktivisme.
I uge 9 blev der også afholdt Fastelavn med udklædning, tøndeslagning samt fastelavnsboller.
I denne uge har der været følgende på programmet:
Mandag var der fag, hvor der i matematik er fokus på den træning til den skriftlige del af eksamen. Indholdet fra temaerne fra året gennemgås løbende frem mod den skriftlige eksamen.
Tirsdag startede med valgfag og derefter rengøring om formiddagen, egentid midt på dagen samt SPURT om eftermiddagen, hvor der var en samarbejdsøvelse. Efter SPURT var der konkurrencer i familiegrupperne med afsluttende finale i kantinen.
Onsdag arbejdede eleverne videre med IBM projekt. Eleverne arbejder i hver deres kompetence med deres del af projektet. Fx arbejdede Mediedesign og Go Creative med identitet og kommunikationsstrategi. Business med Excel til budgetter og Tech med de teknologiske produkter. Projektet afsluttes onsdag d. 29. marts.
Torsdag var der Go Global, hvor der arbejdes videre med de 4 forskellige emner. Der arbejdes med Erasmus+ projektet sammen med en skole fra Viareggio Italien. Der arbejdes med Crossing Borders, en NGO, der har tilbudt NNY plads i et CISU-fondet projekt med en afrikansk skole fra Ghana. Der arbejdes også med Politisk aktivisme, at tro på en sag og finde de rigtige argumenter. Sidste hold er Next Level, hvor eleverne deltager i en idékonkurrence. Der er semifinale i uge 11 samt evt. finale i uge 16.
Fredag har der været fag, hvor der fx i dansk er arbejdet med noveller, i matematik er der arbejdet med skriftlig fokus samt i engelsk er der arbejdet med fokus på eksamen og grammatik.
Eftermiddag og aften har budt på Nerf Gun kampe, fodbold, styrketræning, brætspil, gaming, produktudvikling, Erasmus projekt, bordtennis, Makerspace, Tech Café med Christian mm.
Uge 8
Nedslag i uge 5 og 6:
I dansk i uge 5 var der afslutning af forløbet Retorik og Taler. Eleverne havde skrevet taler, hvor nogle læste op og andre uploadede deres taler til Classroom.
I Go Global fremlagde de forskellige grupper fra Erasmus+ Italien projektet deres foreløbige plan for idé, samarbejde og impleentering.
I SPURT lavede eleverne bla en øvelse, der hedder minefelt, hvor man ved opmærksomhed skal finde ruten fra A til B.
Onsdag i uge 6 var en gruppe elever fra Go Global/African School project online med elever og rektor fra den afrikanske skole i Ghana. Der blev udvekslet oplevelser med skolegang, skoletid og forholdene, der drives skole under. Sessionen var en positiv oplevelse.
I ugen blev der også kreeret et Valentines Day træ på NNY, hvor eleverne kunne skrive små kærlige hilsner til hvem de havde lyst. En sød gestus, mange tog imod.
Der var også besøg af en iværksætter, Lasse Søkilde, der har startet virksomheden BOLD sammen med en makker. Virksomheden fik ekstra fart på, da de fik investorer (Jesper Bush) gennem Løvens hule på DR.
I denne uge har der været følgende på programmet:
Tirsdag startede med valgfag og derefter rengøring om formiddagen, egentid midt på dagen samt SPURT om eftermiddagen.
Onsdag arbejdede eleverne med IBM projekt. Her arbejder eleverne med et projekt, hvor de får feedback og endelig vurdering af IBM folk i NNY udgaven af Løvens hule. I denne uge skulle grupperne finde på idéen til projektet. Efter frokost arbejdede eleverne i kompetencerne, som de eksperter de er, på hver deres felt med idéen. Projektet afsluttes onsdag d. 29. marts.
Torsdag var der Go Global, hvor der bliver arbejdet i 4 forskellige emner. Der arbejdes med Erasmus+ projektet sammen med en skole fra Viareggio Italien. Der arbejdes med Crossing Borders, en NGO, der har tilbudt NNY plads i et CISU-fondet projekt med en afrikansk skole fra Ghana. Crossing Borders var forbi og lave Workshop med eleverne. Der arbejdes også med Politisk aktivisme, at tro på en sag og finde de rigtige argumenter. For nuværende er der sat gang i et projekt, hvor der arbejdes med at skaffe hjælp til jordskælvsofrene i Tyrkiet og Syrien. Sidste hold er Next Level, hvor eleverne deltager i en idékonkurrence. Der er semifinale i uge 11 samt evt. finale i uge 16.
Fredag var der fag om formiddagen, hvor der fx i dansk er arbejdet med filmen “The Social Dilemma” omkring at forholde sig kritisk til viden og news på de sociale medier. Der har også været arbejdet med novellen “Verden i følge Frederikke”, der handler om digital mobning og mobning i klasserummet. Eleverne har analyseret og snakket om begge opgaver. Der har også været matematik og engelsk på skemaet idag.
Efter frokost var der information omkring Fastelavn på tirsdag i næste uge samt vores kommende studietur i uge 12. Vi skal til Leipzig, hvor vi bla. skal på besøg på Porsche fabrikken. Vi er afsted fra mandag morgen til fredag aften.
Eftermiddag og aften har budt på NNY Games, styrketræning, spil, gaming, produktudvikling, Erasmus projekt, bordtennis, Makerspace, Tech Café med Christian, Løvens hule på DR mm.
Uge 4
Uge 4 var delt i 2 dele, hvor der var afslutning på entreprenørskabets fællesskab, iscenesat som Escape Room ved hjælp af værktøjerne Design Thinking og Scrum. Den anden halvdel lignede en mere normal uge.
Mandag og tirsdag blev der arbejdet med finpudsning af indretning og indhold i de forskellige Escape Room. Det blev 4 meget forskellige rum, der blev præsenteret. Tirsdag formiddag var der test af rummene med elever fra andre rum samt ansatte, der ikke havde været med til at lave Escape Room. Allerede her var der indikationer om gode gåder, god storytelling mm. Senere på dagen var der yderligere gæster, fx elever fra det lokale gymnasium til afprøvning af rummene. Vi ville så gerne, at det kunne have været en større event. Men selv med få gæster, der skulle igennem 4 rum endte vi med 30 min. forsinkelse.
Gæsterne evaluerede rummene og på baggrund af evalueringerne blev et rum kåret, som det mest gennemførte. God introduktion, god historie, godt flow i rummet og interessante gåder. Det var dog tæt. Der var tænkt mange detaljer ind i rummene, gåderne var nemme for nogen og sværere for andre.
Onsdag skulle eleverne på virksomhedsbesøg på IBM. Et samarbejde, der etableres hvert år på dette tidspunkt. Her arbejder eleverne med et projekt, hvor de får feedback og endelig vurdering af IBM folk. Første punkt var en fortælling om IBM som virksomhed. Hvordan virksomheden bla har udviklet sig fra at udvikle hardware til at udvikle software? Efter det fælles oplæg var der oplæg i de forskellige kompetencer for forståelsen af, hvordan fx IBM bruger de samme kompetencer, som eleverne har på NNY. Vi var tilbage til frokost og efterfølgende kompetenceundervisning. På NNY fik Business besøg af direktøren for Dansk E-handel Niels Ralund. Go Creative arbejder videre med deres design projekt sammen med designer og kunster Vibeke Kaupert. Tech arbejder med udvikling af 2D spil og Mediedesign arbejder med film.
Torsdag var der Go Global, hvor der blev arbejdet i 4 forskellige emner. Der arbejdes med Erasmus+ projektet sammen med en skole fra Viareggio Italien. Der arbejdes med Crossing Borders, der var på besøg for at fortælle mere om projektet og de afrikanske skoler, der deltager i projektet. Der arbejdes med Politisk aktivisme, at tro på en sag, finde de rigtige argumenter for at italesætte sin sag. Sidst er der Next Level, hvor eleverne deltager i en idékonkurrence.
Fredag var der opfølgning på de elever, der ikke fik lavet deres OSO i december samt fag for de andre.
Eftermiddag og aften har budt på afslutning af skakturnering, styrketræning, filmaften, fodbold, spil, gaming, produktudvikling, Erasmus projekt, bordtennis, Makerspace, Tech Café med Christian mm. Der var stor efterskolemesse i weekenden, hvor NNY deltog med en del elever på standen og på NNY var der bla bålaften og VM finale i håndbold.
Uge 3
Escape Room – hvad er det egentlig? Har I selv været i et? Eleverne har i denne uge arbejdet med at udvikle og skabe deres egne Escape Room. Der er poppet en del op i små og store byer gennem de sidste 10 år. Det er en aktivitet, der har mange kunder, både virksomheder, polterabendture og familier bruger det. Det er en god forretning og en sjov event. Det prøver eleverne kræfter med i øjeblikket.
Mandag var der fag på programmet. Der arbejdes fortsat med taler og retorik i dansk, fremlæggelser i matematik samt kultur i engelsk. OBS på at eleverne har lektier. Eleverne får deres lektier i Google Classroom.
Tirsdag fortsatte samtalerne i familiegrupperne og efter frokost var der SPURT. I SPURT er fokus nu på det store fællesskab. Hvordan agerer man i situationer, når man er i det store fællesskab. Der arbejdes med værktøjer, der klæder de unge mennesker på. SPURT er altid med deltagelse af familielærerne, der også deler erfaringer og historier i øvelserne.
Onsdag i kompetencerne var der fokus på det kommende Escape Room projekt. Eleverne skulle i deres kompetencer finde deres tilgang til at skabe et Escape Room. Det kunne være design, PR, teknologi og visuelt udtryk. Der var desuden besøg på Business af 2 tidligere NNY elever, der fortalte om deres arbejde med aktier. I Go Creative var der også et blik på design forløbet og de Moodboards eleverne laver for at finde frem til deres design projekt.
Inden frokost lavede eleverne en kæmpe brainstorm omkring, hvad de mener kendetegner et Escape Room. Efter frokost gik eleverne i de 4 grupper til Escape Room projektet. Her blev der i første omgang skabt et arbejdsrum med kontormiljøer og Scrum board samt sat tape på gulvet, der skulle skabe mulighed for at indrette det kommende rum, inden den endelige opsætning skal sættes op på et værelse.
Torsdag og fredag har det udelukkende stået på skabelsen af Escape Room. Eleverne har løst forskellige arbejdsopgaver. Det er alt fra køkkentjans på skift til idéudvikling til gådefremstilling til design. De har gået til den med krum hals og godt humør. Forståelsen for, hvor mange opgaver, der bliver løst, når man fx visualiserer det via Scrum board, giver en god indsigt i, hvor langt gruppen er med opgaverne. Det bliver overskueligt, er motiverende og målet bliver opnåeligt.
Mandag fortsætter arbejdet. Tirsdag formiddag skal det være færdigt. Udover eleverne skal prøve hinandens Escape Room, kommer der også gæster udefra. Forståelsen af kulturelt entreprenørskab og projektledelse samles i dette event. Det kan der bygges videre på i projekter på NNY. Men bestemt også på næste uddannelse, hvor projekter eller opgaver fylder årene på gymnasiet, HF eller EUD/EUX.
Eftermiddag og aften har budt på skakturnering, styrketræning, filmaften, fodbold, spil, gaming, produktudvikling, Erasmus projekt, bordtennis, Makerspace, Sex café med Tanja, Tech Café med Christian, VM håndbold mm.
Uge 2
I næsten ustoppelig regn er vi kommet igennem uge 2. Der har også været Efterskolernes aften rundt på landets efterskoler onsdag i denne uge. NNY’s unge mennesker skabte en dejlig stemning onsdag aften.
Mandag var der fag på programmet. Der arbejdes med taler og retorik i dansk, fremlæggelser i matematik samt kultur i engelsk. OBS på at eleverne har lektier.
Tirsdag var der samtaler i familiegrupperne samt SPURT. I SPURT flyttes fokus nu fra det nære fællesskab til det store fællesskab. Hvordan agerer man i situationer, når man er i det store fællesskab. Der arbejdes med værktøjer, der klæder de unge mennesker på.
Onsdag var der i kompetencerne ud af huset-besøg samt gæster på NNY:
Mediedesign var på besøg på Ørestad Gymnasiums medielinje samt på Film-X for at lave gyserfilm. I Go Creative fortsatte designforløbet med besøg fra Jesper Klein, designer og klejnsmed. Historien om hans design hos fx Stelton blev fortalt. Processen omkring at skabe design blev fortalt. Og der blev vist produkter, som Jesper havde designet. Efter frokost fortsatte eleverne med deres Moodboard til deres egne idéer, der skal blomstre om ikke så længe. Tech og Business var på besøg hos SAP, der skaber økonomisk software. Her var eleverne i maskinrummet, hvor de kunne prøve forskellige læringsaktiviteter.
Torsdag i Go Global startede eleverne i deres forskellige valg fra ugen før. Nogle arbejder med Next Level, entreprenørskabskonkurrence, andre med politisk aktivisme, andre med projekt omkring undervisning på afrikanske skoler. Det sidste forløb er det igangværende Erasmus+ projekt, hvor der arbejdes omkring klimaforbedringer i samarbejdspartnerens hjemland, Italien. Eleverne arbejder sammen med elever fra en italiensk skole i byen Viareggio.
Fredag var der fag efterfulgt af fælles- og værelsesrengøring inden weekenden. Fagene fortsatte, hvor de slap mandag.
Eftermiddag og aften har budt på styrketræning, film, fodbold, spil, gaming, produktudvikling, Erasmus projekt, bordtennis, Makerspace mm. Bordtennisturneringen kom i gang igen ovenpå juleferien.
Uge 1
Godt nytår! Vi håber, i alle kom godt ind i det nye år.
Det var så dejligt at få liv i huset igen mandag aften. Dejligt at se ungerne igen 🙂
Tirsdag var der workshop omkring det næste projekt, eleverne skal lave. I uge 3 og 4 skal eleverne skabe flere Escape Room, der skal præsenteres og afprøves. Workshop handlede om Design Thinking, projektværktøjet Scrum, at lave gåder samt at løse gåder.
Onsdag var der kompetencer. I Tech arbejdes der med et nyt forløb om 2D spil. Første punkt er at lave egen 2D grafik gennem Adobe Photoshop. Eleverne blev præsenteret for stilarten Pixel Art.
I Mediedesign arbejdes der med film. I næste uge skal eleverne på besøg hos Ørestad Gymnasiums medielinje samt til Film-X og lave film selv. I Go Creative var der opstart af et nyt forløb omkring design af interiør. En masse inspiration og øvelser gennem dagen. Designer og kunstner Vibeke er ansat til at styre eleverne igennem processen. I Business var der besøg af 2 ledelseskonsulenter, der lavede oplæg og øvelser med eleverne om ledelseskultur mm.
Torsdag i Go Global fik alle elever indblik i nye forløb de næste måneder. Eleverne kunne derefter vælge i prioritet, hvilket projekt de ville arbejde i. Det ene er Next Level, der er en entreprenørskabskonkurrence for elever i hele landet. Et andet forløb er politisk aktivisme. Her arbejder eleverne med det impact, man kan have ved at tro på en sag. Et tredje forløb er et samarbejde med en afrikansk skole. Forløbet er i samarbejde med organisationen Crossing Borders. Elever fra Europa er med til at sætte retning for læring på afrikanske skoler. Det sidste forløb er det igangværende Erasmus+ projekt, hvor der arbejdes omkring klimaforbedringer i samarbejdspartnerens hjemland, Italien. Eleverne arbejder sammen med elever fra en italiensk skole i byen Viareggio.
Fredag var der fag efterfulgt af fælles- og værelsesrengøring inden weekenden. I dansk afsluttes ungdomsserien med en anmeldelse samt analyser af karaktererne i serien. Det er lektier til d. 13. januar. I matematik laves der en problemregning. Det er også en lektie.
Eftermiddag og aften har budt på styrketræning, film, sex café med Tanja, spil, gaming, produktudvikling, Erasmus projekt, bordtennis mm.
Uge 50
GLÆDELIG JUL – fra alle os til alle jer
Dog er her et tilbageblik fra sidste uge.
Mandag og tirsdag var der pitch af den obligatoriske selvvalgte opgave = OSO, hvor eleverne researcher og pitcher deres ønskejob. På NNY afholdes det som messe, hvor alle elever besøger hinandens stande. Vejlederne kommer også forbi og bedømmer pitch, brochure, produkt og stand. Alle elever får en udtalelse fra vejlederne. Fik de den ikke med hjem i fredags, får de resterende den i det nye år.
Tirsdag var der om eftermiddagen også messe for forældre og søskende. Tak, for besøget og jeres lyst og engagement til at høre eleverne fortælle om deres mulige job i fremtiden.
Onsdag var der kompetencer. Der var også 2 besøg, først var Lucas og Jens forbi og fortælle om deres marketingsvirksomhed til Tech og Business eleverne. Lucas, der er tidl. elev på NNY, og Jens lavede også forskellige øvelser med eleverne. Det andet besøg var fra HF Marstal, der er en anden type HF, hvor der er fokus på det maritime samt håndværk i form af smed og maskiner. Skolen er som en efterskole, hvor man bor i 3 år.
I Tech er forløbet med Users Interface (UI) afsluttet. I Mediedesign blev arbejdet med mønstre i forbindelse med den japanske indpakningsmåde, Furoshiki, afsluttet. Mønstrene blev printet til ophæng. I Go Creative blev de sidste juleting produceret. Efter jul er der interiørdesign på programmet. Designer og kunstner Vibeke er ansat til at styre eleverne igennem processen. I Business var der afrunding af webshop med fokus på markedsføring.
Torsdag i Go Global blev der set videoer lavet af eleverne i forbindelse med forløbet “Be the I in Kind”.
Efter frokost startede den store julehygge. Først var der tur til Torup Kirke, hvor præsten havde inviteret NNY ind til julegudstjeneste. Torsdag aften var der julebanko med præmier.
Bagekonkurrencen af Gingerbread House blev også afsluttet torsdag aften med nogle meget flotte huse.
Fredag var der julerengøring efterfulgt af jule Kahoot med præmier, julemiddag med alt, der hører til samt oprydning herefter. Til sidst blev der sunget Nu det jul igen rundt på hele skolen.
Vi vil ønske alle en rigtig glædelig jul og godt nytår fra alle os på NNY.
Ugebog -uge 49
Obligatorisk selvvalgt opgave = OSO. Det står efterhånden printet ind i panden på eleverne 🙂 Det har fyldt meget i studietiden samt torsdag og fredag i denne uge. Der er mange ting at holde styr på, når man skal finde sit drømmejob, researche på det, sætte det sammen i en brochure og en pitch. Men de fleste er i mål. Nu mangler der måske et produkt at vise frem på messen. Nogle kan skabe det, andre skal have det hjemmefra, men de løser det, de unge mennesker – Vi ved, de dur 🙂
Tidligere i dag sendte vi en invitation til tirsdagens uddannelsesmesse ud til jer via Skoleplan. VI sender den også med dette brev.
Mandag var der fag, de sidste ting skal på plads, inden julen står for døren.
Tirsdag var der valgfag fra morgenstunden efterfulgt af rengøring samt egentid. Kl. 14 var der igen SPURT. Her er eleverne igennem rejsen i deres dannelse med positiv psykologi som drivkraften. Der er altid opgaver på dagen, men opgaver der løses på dagen. Eleverne fører dagbog hver dag. I denne uge blev der arbejdet med værdier, når man fx vil skabe sit drømmeteam samt anerkendelse, modtage og give. Som altid var der også den sjove del, en leg der hedder Grupper af…
Onsdag var der kompetencer. Først var der for alle oplæg af Andreas, der er co-founder af Escape Copenhagen. Andreas fortalte bla. om, hvordan han af flere forskellige omveje var endt med et firma sammen med hans makker, der lavede Escaperoom. Gode fortællinger om at skabe det rigtige Escaperoom kom også frem. Det får eleverne brug for i januar 🙂
I Tech arbejdes der fortsat med Users Interface (UI). Eleverne arbejder med, at skabe den rigtige UI til det spil, man lancerer. Brugeren skal kunne sætte i gang med spillet på en nem og overskuelig måde, samtidigt med at brugeren synes, det visuelle er tiltrækkende. I Mediedesign arbejdes der fortsat med mønstre i forbindelse med den japanske indpakningsmåde, Furoshiki. I Go Creative produceres til juletiden. Der er dekoreret æsker, kreeret smykker, syet julesok, hæklet til tæppe og jakke. Efter jul er der interiørdesign på programmet. Der er hyret en designer til at styre eleverne igennem processen. I Business er der i denne uge arbejdet med excel – debet og kredit. Det er i forlængelse af, at eleverne har arbejdet med webshop og selvfølgelig skal holde styr på indtægter og udgifter. Der er også arbejdet med keywords og influencerplatforme.
Torsdag og fredag har som nævnt først i brevet stået i OSO opgavens tegn.
Der har været forskellige ting på programmet eftermiddag og aften. Der har været fodboldkamp mod Hundested (0-12, ups), skak, VR og bordtennis i denne uge. Der har været Jul på Vesterbro gennem ugen samt bagning af Gingerbread House. Og så er Frederike og Nickie på kontoret gået all in. De har fået julesokker fra de unge mennesker, som der rent faktisk er indhold i dagligt. Der er pyntet kontor til den store guldmedalje – Glædelig jul 🙂
Ugebog – uge 48
Sidst i denne uge var det tid til opstart af OSO opgaven. Der blev lavet et oplæg om det kommende indhold samt proces og forventning til denne 10. klasses obligatoriske selvvalgte opgave (OSO). Eleverne skal arbejde med deres egne uddannelses-/jobdrømme. Det kan være en udfordring for eleverne at finde ud af, hvad deres ønsker og drømme er, da der er så mange muligheder. Og samtidigt er de et andet sted rent mentalt i teenageårene. Der bliver vejledt af de voksne, men det er ikke de voksne, der bestemmer, hvad opgaven skal indeholde. Det er en selvstændig opgave. Det ender i en messestand, hvor eleverne skal pitche deres job for vejlederne.
Mandag var der fag, hvor der er fokus på forskellige forløb, der skal afsluttes inden den søde juletid. Efter frokost var der store juleklip event.
Tirsdag var der valgfag fra morgenstunden efterfulgt af rengøring samt egentid. Kl. 14 var der igen SPURT. Her er eleverne igennem rejsen i deres dannelse med positiv psykologi som drivkraften. Der er altid opgaver på dagen, men opgaver der løses på dagen. Eleverne fører dagbog hver dag. I denne uge blev der arbejdet med forskellighed. At kunne acceptere, at vi alle ikke er ens. En af øvelserne var, at eleverne skulle spille kortspil uden at have en dialog. Benspændet var, at der kun var synlige spilleregler i den første omgang. Efter rokaden skulle spillet stadig være uden dialog, men nu var det ene par tilbage med de første spilleregler og det andet par kom fra andre spilleregler. Det skulle de forsøge at løse i spillet, inden den næste rokade. De løste opgaven så fint 🙂
Onsdag var der kompetencer. I Tech arbejdes der med Users Interface (UI). Eleverne arbejder med, at skabe den rigtige UI til det spil, man lancerer. Brugeren skal kunne sætte i gang med spillet på en nem og overskuelig måde, samtidigt med at brugeren synes, det visuelle er tiltrækkende. I Mediedesign arbejdes der med mønstre i forbindelse med en japansk indpakningsmåde, Furoshiki. I Go Creative var der opfølgning på projekt Re-Design. Der er bla afleveret procesbeskrivelser. Der blev også arbejdet med at hækle, male, perler, smykker mv. Der produceres til juletiden. Efter jul er interiørdesign på programmet. I Business er webshop forløbet ved at være slut. I denne uge var der besøg fra Andreas Børresen fra Dansk Erhverv, der fortalte om bæredygtig e-handel. Der var desuden besøg af Rasmus, der har firmaet KALK A/S. Rasmus fortalte om virksomheden og de produkter, der udvikles for at være konkurrencedygtig nu og i fremtiden.
Torsdag i Go Global skulle eleverne fortsætte med Be the I in Kind forløbET. Eleverne har fundet 3 gode gerninger, som skal sættes ind i en proces, for at de rent faktisk handler på det. Eleverne har bla optaget en video, hvor de fortæller om deres gode gerninger og hvordan de har handlet på dem. SMART modellen har været en del af processen, så det var visuelt, hvor i processen de var.
Fredag var der som tidligere nævnt OSO oplæg og de første timer i research af uddannelse og job brugt. Spørg gerne ind til denne proces. De unge mennesker har som opgave at lave en netværkscirkel af deres indre og ydre netværk. Dvs jeres hjælp kan være guld værd i processen. Der arbejdes med OSO tordag og fredag i uge 49 samt mandag og tirsdag i uge 50. Tirsdag d. 13. december om eftermiddagen vil der være mulighed for at komme på NNY og se de forskellige messestande med uddannelser og job. Vi sørger for lidt julehygge under besøget.
Der har været forskellige ting på programmet eftermiddag og aften. Der har været poker, skak, VR og bordtennis i denne uge. Judith har lavet Overnight oats til morgenmad sammen med eleverne. Og igen har en del elever været til Unge iværksætter arrangement i Kbh.
Ugebog – uge 47
VM feberen har ramt fodboldverden. Feberen indeholder mange synspunkter grundet stedet for afholdelse. På NNY var der til Danmarks kamp 2 rum, så elever og voksne selv kunne vælge – kamp eller ikke kamp. En anden feber, der har ramt NNY er vinterens feber, der sammen med snue har sendt en del elever i seng. Vi håber, at et par dage hjemme, gør dem alle friske.
Mandag var der fag, hvor der bla. i dansk er fokus på SKAM, den norske ungdomsserie. Eleverne arbejder med analyser og karakteristik af afsnit og personer.
Tirsdag var der valgfag fra morgenstunden efterfulgt af rengøring samt egentid. Kl. 14 var der uddannelsesmodul i forbindelse med Danmarks VM kamp. Her kunne eleverne arbejde med deres studievalgsportfolio samt den første research på jobbet til deres OSO opgave. Efter kamp og uddannelse var der familiegruppemøde inden aftensmad.
Onsdag var der kompetencer. I Tech arbejdes der med Gameplay, der er den tekniske del af spillet, hvor der skal programmeres bevægelser og action. I Mediedesign fortsættes produktionen af materiale til kampagnen – Bryd tavsheden. Deadline er op over. I Go Creative var det sidste dag med forløbet omkring Re-design. Eleverne skal afslutte med at lave en beskrivelse af deres produkt, hvor også processen beskrives. Nogle skal have de sidste detaljer på deres produkt på plads. Det klares frem mod jul. Tech, Mediedesign og Go Creative havde besøg af Alexander fra Videndjurs gymnasier. Alexander kunne fortælle, om alle de spændende job, man kan uddanne sig til via deres gymnasier. Fx 3D Stylist eller Environment artist samt mange flere. I Business arbejdes der med webshop. Eleverne er i gang med at skabe deres egen webshop. I den forbindelse havde de en tidl. NNY elev ude for at fortælle om Google analyser. Han har startet sin egen virksomhed og blevet certificeret Google partner. Efter frokost var Business på besøg på Hundested Propeller for at vide mere om virksomheden samt se produktionen.
Torsdag i Go Global skulle eleverne i gang med deres Be the I in Kind forløb. Eleverne skal finde på 3 gode gerninger, som skal sættes ind i en proces, for at de rent faktisk handler på det. Eleverne skulle bla. optage en video, hvor de fortæller om deres gode gerninger og hvad de skal gøre for at handle på dem. De skulle også arbejde med SMART modellen for at sætte mål på processen. For Erasmus holdet var der første kontakt til de italienske elever, de skal arbejde sammen med frem til april. Der var etableret virtuelle rum i Zoom, så de kunne mødes og præsentere sig for hinanden. Trods udfordringer med forbindelse hos de italienske elever, lykkes det. Sidst på dagen var der besøg fra EF Education, der holdt et oplæg om muligheden for et udlandsophold efter 10. klasse.
Fredag var der fag, hvor mandagens opgaver fortsatte samt nye opgaver blev lagt til. Efter frokost var der et enkelt modul samt fredagsrengøring.
Mandag væltede det pludselig ned med sne. Det betød, at de unge mennesker godt kunne finde vej ud i det fri 🙂 Der blev kastet med sne i de timer, det kunne lade sig gøre. Der kom så meget sne, at den meget længe ventede fodboldkamp mod Hundested blev aflyst. Der har derudover været bordtennisturnering, hockeyturnering samt skak, VR og tekstilmaling på aftenprogrammet i denne uge. Judith havde også invitereret til porcelænsmaling torsdag.
Ugebog – uge 46
Entreprenørskabskonkurrence og Halloweenfest – det var ugens store begivenheder.
Mandag var der Bootcamp med den sidste finpudsning af projekt, prototyper, pitch, inden tirsdagens Danish Entrepreneurship Festival i Øksnehallen.
Tirsdag kørte busserne til København kl. 8.30. Fra kl. 10.00 til kl. 16.00 var der program på flere scener med musik, performance og talks. Der var masser af inspiration at hente. Ind imellem var der 2 sessioner, hvor eleverne skulle pitche for dommerne. Efter vortering var der finale, hvor de 4 finalister skulle pitche på scenen. Her var NNY repræsenteret med 2 team. Mange af vores team fik gode ord med på vejen og efterfølgende har en af dommerne skrevet til NNY og opfordret til, at eleverne tog deres idéer med til Unge forsker konkurrencen senere på året. Et stort skulderklap til de unge mennesker for at træde ind i entreprenørskab og udvikling. De dur, de unge mennesker.
Onsdag var der kompetencer. Dagen startede fælles, da en elev havde skabt kontakt til Morten Graversen, der ejer webshopskolen.dk. Morten fortalte, om mulighederne ved at starte en webshop samt hvordan han havde udviklet sin egen webshop. I dag har han også webshopskolen, hvor man kan få et kursus i at starte op. Efter oplæg for alle, var Morten i Business i forbindelse med deres forløb. I Tech arbejdes der med Gameplay, der er den tekniske del af spillet, hvor der skal programmeres bevægelser og action. I Mediedesign fortsættes produktionen af materiale til kampagnen – Bryd tavsheden. I Go Creative er det ved at være slut på forløbet omkring Re-design. Eleverne slutter af med at lave en beskrivelse af deres produkt, hvor også processen beskrives. I Business arbejdes der med webshop. Eleverne er i gang med at skabe deres egen webshop med produkter ud fra research af forbrugernes behov og købevaner.
Torsdag i Go Global var der ros til alle elever ved en fælles samling. Det var for alle grænseoverskridende at være på med egen idé og samtidig skulle forklare/pitche den for fremmede. En god læring i mange forskellige henseender. Herefter var der græskarskæring for alle. Der blev skåret så mange forskellige udgaver af et Halloween græskar. Senere blev et nyt forløb præsenteret. “Be the I in Kind” er et forløb, hvor der kigges på den sociale entreprenør. Hvordan man kan skabe værdi for andre og dermed for sig selv?
Fredag havde vi første step ind i uddannelsessnakken. Eleverne fik et oplæg om fremtidens arbejdsmarked. Et oplæg om, hvor svært det kan være at forestille sig et job, når op til 65% af de jobs, der fylder i fremtiden, endnu ikke er opfundet. Vi må have tålmodighed med de unge mennesker i forbindelse med valg af uddannelse og job. Der er mange muligheder. Efter frokost var der afrunding på dagen samt fredagsrengøring.
Grundet vores bliveweekend og Halloween var der fællesmøde, dernæst egentid, hvor eleverne kunne spise ude, hvis de havde lyst. PÅ NNY var der selvfølgelig hygge med aftensmad. Fra kl. 20.00 var det Elevrådets aften. De havde arrangeret Kahoot med præmier i kantinen, samt efterfølgende fælles film med popcorn. Kl. 23.59 var det sengetid.
Lørdag efter morgenmad og hæng ud tid, blev det tid til Halloween. NNY skulle laves om til et Horror house. Ca. kl. 16.00 var vi klar med alle de forskellige rum, der kunne besøges om aftenen. Derefter var sminkeværkstedet åben og de sidste detaljer omkring udklædning kom på plads. Omkring kl. 17.15 hentede elevrådet alle elever og inviterede dem på velkomstdrink, inden vi skulle til Halloween middag. Efter middagen var der åbent på de forskellige lokationer, hvor der blev skræmt på alle mulige måder. Sidst på aften var der kåringer af sjoveste, mest skræmmende og mest kreative kostume. Aftenen sluttede af med oprydning, inden der var sengetid kl. 23.59.
Søndag stod eleverne op til morgenmad kl. 9.00, dernæst skulle de smøre sandwich til cykelturen. Der skulle dog lige klares en gang rengøring efter lørdagens fest. Kl. 11.00 var det ud af huset for at tage til Frederiksværk, hvor der skulle spilles Discgolf samt nydes varm kakao og æbleskiver i det fri. Fra kl. 15.00 var der egentid, dog skulle eleverne være hjemme til fællesmiddag kl. 18.00. Søndag aften var præget af trætte unge mennesker, der gik til ro til normal tid kl. 22.00.
Mandag eftermiddag er der fodbold på programmet. Der er desuden skabt kontakt til 2 lokale hold, hvor der kan trænes med tirsdag aften i vintersæsonen. Der har bla. været skak og VR på aftenprogrammet i denne uge.
I studietiden i denne uge har der bla. været opsamling på terminsprøven for elever, der var fraværende under prøverne.
Ugebog – uge 45
Ugen har stået Entreprenørskabets tegn. Eleverne har været i Bootcamp torsdag og fredag for at færdiggøre deres idé. Der er lavet produkter til deres kommende pitch, der er blevet øvet sammen og hver for sig. Tirsdag i uge 46 (i dag) er eleverne i Øksnehallen for at pitche deres idéer for dommerne. Der er desuden masser af aktivitet fra 4 forskellige scener, hvor der er oplæg af iværksættere, debatter mv. samt musik fra DJ fra den store scene.
Mandag var der igen gang i fagene. I dansk er ungdomsserien Skam på programmet. I matematik blev terminsprøven gennemgået. I engelsk er klasserne gået i gang med forløb om aktivisme.
Tirsdag var der valgfag fra morgenstunden efterfulgt af rengøring, inden eleverne havde egentid. Kl. 14.00 var det tid til SPURT.
Onsdag var der kompetencer. I Tech fortsætter eleverne med at lave Gameplay, der er den tekniske del af spillet, hvor der skal programmeres bevægelser og action. I Mediedesign fortsætter produktionen af materiale til kampagnen – Bryd tavsheden. I Go Creative er der Re-design på programmet. Eleverne er i gang med at lave nyt af gammelt. Det kan være en taske, en trøje, sengelinned eller andet. Der bliver klippet, syet og strikket. I Business er der forløb i gang om webshop. Eleverne skal lave deres egen webshop med produkter ud fra research af forbrugernes behov og købevaner.
Torsdag i Go Global startede eleverne på føromtalte Bootcamp for at være forberedt til Danish Entrepreneurship Festival.
Fredag fortsatte Bootcamp til lige efter frokost. Derefter var der fredagsrengøring, inden den stod på weekend.
Mandag eftermiddag er der fodbold på programmet. Der er desuden skabt kontakt til 2 lokale hold, hvor der kan trænes med tirsdag aften i vintersæsonen. Tirsdag er der den tilbagevendende bordtennisturnering med en ny vinder i denne uge. Der var også skak på programmet. Også her er der en turnering undervejs. Onsdag aften var der Techcafé samt sexcafé med Tanja.
Studietiden i denne uge har været præget af den kommende festival samt opfølgning på terminsprøven.
I den kommende weekend er der bliveweekend. Her skal vi afholde Halloween om lørdagen. Fredag skal vi gøre klar med græskar mm. Søndag skal vi rydde op og i skoven 🙂 Vi glæder os til en (u)hyggelig weekend.
Ugebog – uge 44
Ugen startede med den sidste terminsprøve, der var i dansk.
Tirsdag var der valgfag fra morgenstunden efterfulgt af rengøring, inden eleverne havde egentid. Kl. 14.00 var det tid til SPURT.
Onsdag var der kompetencer. I Tech er eleverne i gang med at lave Gameplay, der er den tekniske del af spillet, hvor der skal programmeres bevægelser og action. I Mediedesign er eleverne tilmeldt en konkurrence, hvor de skal lave materiale til en kampagne – Bryd tavsheden. I Go Creative er der Re-design på programmet. Eleverne er i gang med at lave nyt af gammelt. Det kan være en taske, en trøje, sengelinned eller andet. I Business er der forløb i gang om webshop. Eleverne skal lave deres egen webshop med produkter ud fra research af forbrugernes behov og købevaner.
Torsdag var der Go Global. Eleverne har afleveret beskrivelsen til Danish Entrepreneurship Festival og skulle denne torsdag arbejde i dybden med idéen. D. 15. november står de i Øksnehallen og skal præsentere for dommerne. Torsdagen bød også på sidste pitch for de elever, der har valgt at deltage i Erasmus projektet – Dare to care for others around the Globe.
Fredag var der fag og fredagsrengøring, inden den stod på weekend.
Mandag eftermiddag er der fodbold på programmet. Der er skabt kontakt til 2 lokale hold, hvor der kan trænes med tirsdag aften. Mandag aften var der valgdebat på storskærm. Tirsdag var der bordtennisturnering samt valgaften på storskærm. Der blev også lavet Oats til morgenmad. Onsdag aften var der Techcafé, Chinese Culture og brætspil. Torsdag var der bag en kage konkurrence.
Ugebog uge 43
Et hurtigt kig tilbage på uge 41. Udover den normale mandag, tirsdag og onsdag, blev eleverne om torsdagens præsenteret for Danish Entrepreneurship Festival (DEF). Her skal NNYs elever alle deltage med en idé, de selv har fundet og konstrueret beskrivelsen af. I forbindelse med dette projekt tog eleverne onsdag aften en rolletest i forbindelse med projektarbejde. Spørgsmålene besvares og der tælles op efter en særlig metode. Herefter kan eleverne få en rolle som fx. Ordensmennesket, Fornyeren, Medmennesket eller Den resultatorienterede. Det bruges til at sætte grupperne sammen for den bedste dynamik.
Efter oplægget torsdag morgen satte de i gang. Fredag var der fag om formiddagen og skole/hjem samtaler fra over middag.
Tirsdag havde vi dog også besøg af 2 unge piger, der var for at fortælle om en app, der er udviklet af virksomheden Boblberg i samarbejde med Ungdommens Røde Kors. Det er en app, der skal give unge mulighed for at finde fællesskaber i deres fysiske nærhed. Det var et kort oplæg bla. med en konkurrence om en plade chokolade 🙂
Fredag var det hjem på en velfortjent efterårsferie.
I uge 43 startede vi på en mandag, da vi havde sidste kursusdag om Design Thinking for underviserne. Det er et værktøj, der bruges mere og mere i alle former for undervisning. Underviserne skal nu have eleverne på kursus, når vi skal lave vores store fælles projekt i januar.
Mandag aften var der glædeligt gensyn med alle de unge mennesker 🙂
Tirsdag var der valgfag fra morgenstunden efterfulgt af rengøring, inden eleverne havde egentid. Kl. 14.00 var det tid til SPURT.
Onsdag var der kompetencer. I Tech afleverede alle grupperne deres spil før efterårsferien, bla. med kåringer. Nyt forløb er sat i gang. I Mediedesign er der arbejdet med Halloween plakater. Det bliver uhyggeligt. I Go Creative var der Re-design på programmet. Eleverne tog i genbrugsbutikker og fandt tøj, de kunne sætte nyt præg på. I Business er der et større forløb i gang om webshop. Eleverne researcher og skal om ikke så længe selv lave en webshop.
Torsdag var der Go Global. Her var der fokus på at få lavet beskrivelsen af idéen færdig, da den skulle uploades til DEF. Det lykkedes for alle grupper at komme i hus. Nu skal dommerne læse dem igennem og give point for beskrivelserne. D. 15. november er vi alle i Øksnehallen til selve festivalen, hvor der skal pitches og svares på spørgsmål fra dommerne. Herefter går dommerne til votering og senere på dagen udpeges finaledeltagerne, der skal pitche for dommerne igen.
Efter frokost var det tid til terminsprøve i engelsk. Vi øver os på eksamen til sommer.
Fredag var der terminsprøve i dansk. Efter terminsprøven var der rengøring og weekendsnack. Sidste del af terminsprøverne er på mandag. Det er matematik.
Mandag eftermiddag var der igen fodbold på programmet. Der bliver gået til den og i dag fredag er den første træningskamp planlagt. Det bliver d. 8/11 mod et lokalt U19 hold. Onsdag aften var der Techcafé, snak om sex-café med Tanja og ikke mindst Chinese Culture.
Egentiden i denne uge har eleverne brugt på træning, bordtennis, Dungeons N’ Dragons, film, udvikling af virksomhed mm.
18.-20. november er der bliveweekend. Her skal vi afholde Halloween om lørdagen. Fredag skal vi gøre klar med græskar mm. Søndag skal vi rydde op og i skoven 🙂 Vi glæder os til en (u)hyggelig weekend.
Ugebog uge 40
Go global var i fokus i denne uge, da eleverne havde deres egne projekter, der skulle etableres. Det foregik med alt fra at male til at bygge, til at skifte pærer for at kunne styre farver på gangene.
Mandag var der faglig undervisning. Der er arbejdet med Skam og modtagerrettet kommunikation i dansk, problemregning i matematik samt Human Rights (LGBT) i engelsk.
Tirsdag var der valgfag fra morgenstunden. Der var tur til kysten med friluftsliv. Der blev produceret plakater, tryk og smykker i krea. I Body n’ Mind var der yoga og Just Dance. Der bliver øvet rytmer og samspil i Musik/Performance. Efter valgfag var der rengøring efterfulgt af egentid. Kl. 14.00 var det tid til SPURT. SPURT handlede denne gang om elevens topstyrker. Eleverne tog en VIA test og satte efterfølgende ord på, hvor de bruger deres topstyrker i dagligdagen. I næste uge skal topstyrkerne sættes ind i det store fællesskab – hvordan bruges de? Det sker bla. ved brug af Smart-modellen, der blev introduceret i uge 39.
Onsdag var det tid til kompetencer. I Tech begynder der nu at være produkt på elevernes level-design. Der har bla. været de første præsentationer for underviserne. I Mediedesign arbejdes der videre med produktioner via Adobe-programmerne. I Go Creative var der design på programmet. Eleverne skulle udvikle en idé, fx en designlinje på tøj, indretning eller andet. Der kom mange gode idéer, fra Headbans med initialer/statements over Halloween kostumer til Comfy Clothes – en serie produceret i sweat tekstil. I Business var der bla. start af fiktivt aktiespil, hvor der skal researches og investeres, så der kommer en vækst i porteføljen. Det er konkurrence, der vendes tilbage til hver uge, hvor eleverne fortæller om udviklingen i deres portefølje.
Torsdag var der Go Global. Som skrevet i starten af brevet, var der gang i mange forskellige ting denne torsdag. Nogle nåede i mål, andre skal arbejde videre de næste gange. Der er lavet pallesofaer, startet på hyggekrog i haven, malet sten til udsmykning i gården og ved indgangen samt sat pærer i lamperne på gangene, som kan styres i forskellige farver. Der er også sat digitale ure op på opfordring fra en af grupperne.
Fredag var der undervisning frem til frokost. Efter frokost var det tid til den obligatoriske fredagsrengøring. Eleverne er også blevet fortalt, at vi fremadrettet forventer, at man afleverer sine opgaver i fagene. Om en måneds tid skal vi parathedsvurdere samt give karakterer.
Elevrådet er sparket i gang i dag. Her blev der bla. snakket energi, ressourcer og fællesskab. Det var en god snak med unge mennesker, der vil være med til at handle på de gode snakke.
Mandag eftermiddag var der fodbold på programmet. Der bliver gået til den og der er snak om både spilletrøjer og kampe mod modstandere i lokalområdet. Tirsdag aften var der igen stor bordtennisturnering. En helt forrygende finale over 3 sæt afsluttede en 2 ½ time lang turnering. Onsdag aften var der Techcafé. I denne uge var der programmeret robotter, der på computeren kæmpede mod hinanden.
Torsdag var en del elever på eget initiativ søgt til iværksætterevent på Niels Brock i København. De kom tilbage med en masse energi. Vi vil fremadrettet rette dagen ind efter, at denne mulighed er der for de unge mennesker, der har lyst at dyrke endnu mere viden om iværksætteri. Unge iværksættere, der afholdt arrangementet, er startet af tidligere NNY elever, der går eller har gået på Niels Brock. De holder oplæg ca. en gang om måneden med aktuelle unge Start Up.
Egentiden i denne uge har eleverne brugt på træning, bordtennis, Dungeons N’ Dragons, film, udvikling af virksomhed mm.
Ugebog – uge 39
I denne uge har der været fokus på ansøgninger til Erasmusprojekt samt på projekter i Go Global om Fremtidens skole. Der er blevet researchet, tænkt, skrevet og pitchet igennem ugen.
Mandag var der faglig undervisning. Der er arbejdet med artikel i dansk, fælles/mundtlighed i matematik samt mundtlighed i engelsk.
Tirsdag var der valgfag fra morgenstunden, efterfulgt af egentid. Kl. 14.00 var det tid til SPURT. SPURT handlede denne gang om rejsen fra det lille fællesskab til det store fællesskab. Der blev arbejdet med smart-modellen. Og som altid er der også en øvelse til at løsne op.
Onsdag var det tid til kompetencer. I Tech arbejdes der med overskriften, Start en spilvirksomhed. Eleverne er i grupper, har roller i gruppen samt et firmanavn. De udarbejder level-design til spillet i virksomheden. I Mediedesign er de på rundtur i Adobepakken. Et udgangspunkt for fremtidige produktioner. I Go Creative var der opfølgning på print fra sidste uge samt modul med tegneøvelser. I Business var der fokus på shipping og besøg fra en elevs onkel, der er i branchen. Der var oplæg fra et kryptofirma om teknologien. Det var online fra Portugal. Der blev også fulgt op på aktiespil samt aflevering af af reklamefilm til bilfirmaet 1X2.
Torsdag er der Go Global. Denne gang skulle eleverne pitche deres idéer omkring Fremtidens skole. Idéerne omhandler områder på skolen, eleverne har udset sig i forhold til at skabe hygge og stemning. Det er både inde og ude. Efter pitch ændrede nogle grupper fokus, men ellers er der faktisk allerede flere projekter, der er sat i søen. Det er med stor entusiasme, så vi glæder os til de færdige resultater.
Fredag var der undervisning frem til frokost. Efter frokost var det tid til den obligatoriske fredagsrengøring.
Mandag eftermiddag er der fodbold på programmet. Der bliver gået til den og der er snak om både spilletrøjer og kampe mod modstandere i lokalområdet. Tirsdag aften var der igen stor bordtennisturnering. Vinderen af de 2 første turneringer var blevet skadet og kunne ikke deltage, hvilket betød at ny indehaver af vandrepokalen skulle findes. Onsdag aften var der Techcafé. I denne uge var der RobotRally på programmet. Onsdag bød også på Mandarin for de interesserede.
Studietiden tirsdag stod på Erasmus ansøgninger, onsdag var der en danskopgave, der krævede opmærksomhed for en del elever og torsdag var der matematik.
Egentiden i denne uge har eleverne brugt på træning, bordtennis, Dungeons N’ Dragons, musik i studiet, film, udvikling af virksomhed mm. Et par elever er også gået i gang med at designe denne årgangs NNY trøjer. Tiden bliver selvfølgelig også brugt til at tage en tur til købmanden eller i byen i løbet af eftermiddagen.
Ugebog – uge 38
Ugen har budt på gæster på kompetencedagen, hvor tidligere NNY elever var på kompetencerne for at fortælle om deres videre vej. 3 fra forrige årgang på NNY fortalte på Tech og Mediedesign om HTX – fag, projektundervisning og livet på deres skole. Derudover var en tidligere elev fra anden årgang på besøg på Business. Han kunne fortælle om hans år på Niels Brock samt de firmaer og aktier, han har været involveret i grundet hans engagement og vilje. Begge besøg skal eleverne bruge i deres overvejelser, når de til november skal skrive uddannelsesplan. Vi holder styr på besøgene for eleverne 🙂
Mandag var der faglig undervisning. Der har været opsamling på eventyr samt start på at skrive artikel i dansk. Mundtlighed og fremlæggelser i matematik. I engelsk skulle eleverne skrive en historie om, hvornår de har stået op for sig selv. Efterfølgende har de snakket i grupper om historierne.
Tirsdag var der valgfag fra morgenstunden, efterfulgt af egentid. Kl. 14.00 var det tid til SPURT. Denne uges SPURT handlede om valg. At tage et valg, kan både være fra-/tilvalg. Et valg kan have konsekvenser, gode som dårlige. Det er refleksionernes tid tirsdag eftermiddag. Det er intenst, og ikke altid nemt, men der tages godt imod denne læring.
Onsdag var som tidligere nævnt gæster på kompetencerne. Men der blev også arbejdet med forskellige forløb. Nogle med produkter, der skal vises frem på søndag til Efterskolernes dag. Eleverne kan være her i weekenden som normalt, men der er også elever, der er involveret i enten præsentation af deres produkter eller i fortællingen om at gå på efterskole. I Tech arbejdes der med overskriften, Start en spilvirksomhed. Eleverne er i grupper, har roller i gruppen samt et firmanavn. Nu udarbejder de level-design til et spil. I Mediedesign er de på rundtur i Adobepakken. Denne onsdag var der introduktion til Illustrator. Her blev der produceret Avatars i en masse forklædninger. I Go Creative var der gang i de sidste rettelser inden print. Derefter skulle printet påsættes t-shirts eller tasker. I Business arbejder eleverne med at lave markedsføring for et bilfirma, 1X2. Der skal laves en film, som virksomheden vil bruge til deres markedsføring. Nogle brugte bilerne på p-pladsen, andre havde lavet aftale med et værksted i lokalområdet for at få den optimale setting 🙂
Torsdag var det tid til Go Global. Her arbejder eleverne med Fremtidens skole. De kan selv være med til at udvikle miljøet inde og ude. Der er mange idéer undervejs, bestemt realisérbare. Eleverne skal selv implementere idéen med hjælp til planer, budgetter, indkøb samt det praktiske.
Fredag var der undervisning frem til frokost, dernæst var der en time med vores kinesiske gæstelærere om kinesisk kultur og sprog. Herefter var der den obligatoriske fredagsrengøring.
Tirsdag aften var der stor bordtennisturnering. Vinderen tager vandrepokalen med til næste uges turnering. Lige nu har vi afholdt turneringen 2 gange. Begge gange med samme vinder. Tirsdag var der også sprog på programmet. Her er der Mandarin for de interesserede.
Onsdag aften var der Techcafé, hvor det står på programmering.
Egentiden i denne uge har eleverne brugt på træning, bordtennis, brætspil, Dungeons N’ Dragons, musik, fodbold, film mm. Tiden blev også brugt til at tage en tur til købmanden eller i byen i løbet af eftermiddagen.
Ugebog – uge 37
Tur til Colleruphus i Holte har fyldt ugen. Et fantastisk sted med mulighed for ude- og indeliv samt masser af fællesskab. At flytte hele efterskolen til et andet sted kan være udfordrende, men der har været en rigtig god indstilling til livet på Colleruphus. Der er blevet budt ind med hjælpsomhed, på aktiviteter, på at sove i sovesale, telte og i det fri. Det er virkelig seje unge mennesker.
Mandag var der faglig undervisning. Der har været læseteater i dansk, fremlæggelser i matematik og fortsat forløb om Human Rights i engelsk.
Tirsdag var der morgenmad, frokostsmøring og samt den sidste pakning til turen på programmet fra morgenstunden. Kl. 10 kom busserne og turen var i gang. Efter ankomst til Colleruphus og udpakning var der den første aktivitet, cirkelløb på grunden, så eleverne kendte området. Herefter var der klatring på programmet. Efter aftensmad og opvask var der igen aktivitet – Lygte i spanden. Dernæst bålhygge, spil og beskeder inden godnat.
Onsdag var der morgenmad, opvask og opdatering på de forskellige sovesteder, måske nogle ville bytte sted for næste nat. Herefter var der tur til Rude Skov. Vel tilbage efter gåturen var der frokost og opvask. Der blev bagt kage og sunget fællessang. Eftermiddagsaktiviteten var Skovstratego. Efter aftensmad og opvask stod det på bål med snobrød og Marshmallows, kort- og brætspil samt beskeder inden godnat.
Torsdag efter morgenmad og opvask skulle der pakkes ned og gøres klar til hjemturen. Kl. 10.30 kørte busserne mod NNY igen.
Hjemme på NNY ventede der frokost, der blev pakket ud, slappet af samt vendt de sidste døgns oplevelser.
Fredag var der undervisning frem til frokost, dernæst var der en time med vores kinesiske gæstelærere om kinesisk kultur og sprog. Herefter var der den obligatoriske fredagsrengøring.
Egentid (mandag og torsdag) i denne uge har eleverne brugt på træning, bordtennis, brætspil, Dungeons N’ Dragons, musik, fodbold, film mm. Tiden blev også brugt til at tage en tur til købmanden eller i byen i løbet af eftermiddagen.
Ugebog – uge 36
En uge med vejrskifte, forkølelse og besøg af formanden for udenrigspolitisk nævn og tidligere udenrigsminister, Martin Lidegaard.
Mandag var der faglig undervisning før frokost. Der var afrunding af eventyr i dansk, matematik på papir og Human Rights i engelsk. Efter frokost var der som nævnt i starten af brevet besøg. Martin Lidegaard var forbi NNY for at fortælle om, hvorfor han blev politiker og hvad der driver ham i klimadebatten og omkring entreprenørskab. Eleverne var deltagende med gode spørgsmål efter oplægget.
Tirsdag var der valgfag fra morgenstunden. Valgfagene er Body&Mind, Friluftsliv, Musik & Performance samt Krea. Efter egentid for elverne var det tid til modulet SPURT. Her arbejdes der med positive styrker og livsduelighed. Denne tirsdag var refleksion temaet. Der blev lavet forskellige øvelser. Denne dag flyttede vi undervisningen til den lokale kirkegård. Her var der øvelser omkring måder at reflektere over tanker og handlinger. Eleverne holder sig efterfølgende ajour hver uge ved at skrive i deres personlige SPURT bog om dagens oplevelser af øvelserne.
Onsdag var der kompetenceundervisning. Der er forskellige forløb i gang. Markedsføringsfilm og aktier på Business, opsætning i Adobe og udskrivning af produkter på Mediedesign, fortsættelse af gruppearbejdet omkring spil/spilvirksomhed på Tech samt scanning og digitalt arbejde med design, der skal printes på t-shirts og tasker i Go Creative.
Onsdag aften bød desuden på Tech-cafe. Her er alle velkomne, hvis man har lyst til fællesskab omkring programmering på forskellig vis.
Torsdag er Go Global dag. I denne uge var der opstart på fremtidens skole, hvor eleverne har mulighed for at komme med idéer til forandringer på skolen. Idéer, der skal skabes for at andre på skolen kan få værdi af det. Der har været idégenerering, næste step er realiserbarheden i form af økonomi, indretning mv.
Fredag i denne uge blev en mere normal fredag. Først undervisning frem til frokost, dernæst var der time med vores kinesiske gæstelærere om kinesisk kultur og sprog. Herefter var der den obligatoriske fredagsrengøring.
Egentiden bruger eleverne på træning, bordtennis, brætspil, Dungeons N’ Dragons, musik, fodbold, film mm. Der tages også til de omkringliggende byer i løbet af ugen.
I denne uge var der bordtennisturnering tirsdag, hvor årets første indehaver af vandrepokalen blev fundet. Onsdag aften var der undervisning i Mandarin samt Tech café, mandag var der fodbold om eftermiddagen.
Husk at vi i næste uge tager til Colleruphus med overnatning fra tirsdag til torsdag. Der er sendt invitation og pakkeliste ud til jer i sidste uge. Og i denne uge er eleverne blevet adviseret endnu en gang. Vi glæder os 🙂
Ugebog – uge 35
En uge med oplevelser ude og hjemme 🙂
Vi arbejder stadig med at lande i strukturen. Hvordan er vi blandt mennesker, der bor i området og i byerne? Hvordan passes der på sig selv og hinanden i trafikken? Eleverne gav selv deres besyv med i starten af ugen, hvor respekt er en af de ting, der tænkes på hos de unge mennesker. Det ligger i tråd med vores arbejde med styrker og positiv psykologi.
Mandag var der faglig undervisning. Her kom eleverne igennem alle 3 fag på forskellig vis. Der er bla. arbejdet med eventyr i dansk, med matematik i hånden og kommunikation i engelsk.
Tirsdag er som tidligere skrevet vores SPURT dag. Her inviteres der på rejse i forståelsen og udviklingen af sig selv og fællesskabet. SPURT omhandler arbejdet med den enkelte unges styrker sat i samspil med deres personlige udvikling, samt skabe stærke relationer med trivsel for øje. Summa Summarum: At blive livsduelige verdensborgere.
Det er en dannelsesrejse, vi på alle måder tager alvorligt. At møde de unge mennesker og flytte dem med deres styrker og den positive psykologi som udgangspunkt, er NNY’s dna: Vi ved de dur! :)…og det vil vi gerne understrege på denne rejse med ovenstående fokus. Med SPURT kommer vi vidt omkring i det kommende år – og både sammen og i egne refleksive stunder, vil vi opleve at “besøge destinationer” i udviklingen af individ og fællesskab, som giver os viden og kompetencer til håndtere noget så stort som: Livet!
Onsdag var der kompetenceundervisning. Der er allerede forskellige forløb i gang. Aktier på Business, animationer/Premiere Pro på Mediedesign, start af spil/spilvirksomhed på Tech samt arbejde med design, der skal printes på t-shirts og tasker i Go Creative.
Onsdag aften bød igen på Tech-cafe. Her er alle velkomne, hvis man har lyst til fællesskab omkring programmering på forskellig vis.
Torsdag er Go Global dag. Denne torsdag blev der sparket gang i den indre sociale entreprenør med besøg på Roskilde Festivalens højskole. Her var der oplæg om entreprenørskab på højskolen samt i området, Musicon, der ligger i Roskilde. Eleverne var også på “skattejagt” for at få viden om alle de forskellige tiltag, der er i området.
Fredag i denne uge blev en anderledes fredag. Først undervisning, derefter oplæg fra Jørgen W. Christensen fra Sikker Trafik, der kom forbi og fortalte om konsekvenser i trafikken. Jørgen, 56 år, har efter en bilulykke som 16-årig været lam fra brystet og ned. Det er bestemt en tanke værd, når Jørgen fortæller om konsekvenser for handlinger i trafikken. Eleverne skal snart i gang med kørekort eller har venner, der allerede er i gang bag rattet.
Efter frokost havde vores kinesiske gæstelærere deres første klasse med kinesisk kultur og sprog. Der blev også vist kompetencer i Kinesisk Kungfu. Gary og Jingwen fortsætter de næste 3 fredage, men samtidig inviterer de også til sprogundervisning (Mandarin) hver onsdag aften. Eleverne tog rigtigt godt imod de 2 unge undervisere.
Egentiden bruger eleverne på træning, bordtennis, brætspil, Dungeons N’ Dragons, musik, fodbold, film mm. Der tages også til de omkringliggende byer.
Ugebog – uge 34
Så kom vi tættere på en almindelig uge, dog med enkelte dage, hvor der var anderledes indhold.
Det betyder, at der stadig er nye ting at vænne sig til, nye ting at tage stilling til, nye ting at deltage i. Det kan tage lidt tid at lande i det hele, men det kommer, og de unge mennesker har en rigtig god forståelse af samt vilje til at ville fællesskabet. Gode unger 🙂
Mandag fik underviserne det første indblik i de unges standpunkt i dansk, engelsk og matematik. Det er alene til brug for at vise en retning i forståelsen af, hvor vi skal møde de unge mennesker fagligt. Vi har jo kun et enkelt år sammen med dem.
Det var også i denne uge de faglige klasser blev etableret. Det er undervisere/familievoksne, der efter introuger og relationer, har gjort et stort arbejde for at lande gode klasser. Der er sigtet efter, at give alle et muligt samspil med gode relationer. Der er også sigtet efter, at give mulighed for lande andre fællesskaber, da venskabers dybde kan skifte hen over året. Det er helt naturligt, men således også vigtigt at de unge mennesker kan danne relationer på flere arenaer. Torsdag og fredag blev fagene sat i gang.
Tirsdag blev gaten åbnet til SPURT. Her inviteres der på rejse i forståelsen og udviklingen af sig selv og fællesskabet. SPURT omhandler arbejdet med den enkelte unges styrker sat i samspil med deres personlige udvikling, samt skabe stærke relationer med trivsel for øje. Summa Summarum: At blive livsduelige verdensborgere.
Det er en dannelsesrejse, vi på alle måder tager alvorligt. At møde de unge mennesker og flytte dem med deres styrker og den positive psykologi som udgangspunkt, er NNY’s dna: Vi ved de dur! :)…og det vil vi gerne understrege på denne rejse med ovenstående fokus. Med SPURT kommer vi vidt omkring i det kommende år – og både sammen og i egne refleksive stunder, vil vi opleve at “besøge destinationer” i udviklingen af individ og fællesskab, som giver os viden og kompetencer til håndtere noget så stort som: Livet!
Lidt nede på jorden igen, blev der også i denne uge budt indenfor til start af kompetenceundervisning. Her havde eleverne både mandag og tirsdag mulighed for at tjekke ind og evt. ændre deres kompetence. Det var der nogen, der gjorde, dog var de fleste på deres valg fra tilmelding til NNY. Vi bruger de næste uger til at lande i den del. Der er fremlagt generelle årsplaner og eleverne har fået at vide, at de må have respekt for, at underviserne sparker gang i kompetencen med ændringer til følge i forståelsen af at lande et godt flow året igennem. Onsdag bød også på Tech-cafe. Her er alle velkomne, hvis man har lyst til fællesskab omkring programmering på forskellig vis.
Torsdagen var der intro til Go Global. Det er her skolens profil omhandlende “Entreprenørskab og design” tog sin begyndelse. Alle elever er en del af denne undervisningen, hvor vi bl.a. arbejder med design thinking og projekter, der giver de unge kompetencer og indsigt i, hvad entreprenørskab og alle dets facetter indeholder. Det er yderst interessant, at se udviklingen gennem året i forståelsen af entreprenørskab og udviklingen af projektsamarbejdsformen. For hvad er det egentligt for noget? Hæng i, de bliver gode, de unge mennesker 😉
Som i kan forstå, har vi stadig haft intro til livet på NNY, men lige så stille begynder hverdagen at indfinde sig fra næste uge. Dog stadig med masser aktiviteter, indspark og nye indtryk. Fik vi forresten ikke sagt til jer forældre på vores intromøder, at vi gerne synger på NNY – også selvom vi ikke er i nærheden af en guldmedalje i korsang eller det, der ligner?…..Vi må æde vores egene ord; jeres kære unger ææælsker at synge fællessang – og de er formidable til det. Man bliver bare glad! 🙂
Ugebog uge 33
Anden uge på efterskole fyldt med nye oplevelser og opgaver. NNYs SPURT-program blev introduceret. Et program, der bygger på elevernes styrker, hvor vi arbejder med trivsel og relationer, hvor eleverne lærer sig selv og hinanden bedre at kende. Der blev iværksat en festival, hvor eleverne arbejdede med entreprenørskabsproces og eventskabelse. Det mundede ud i Skab dig festivalen om de 24 styrker.
Eleverne har budt så flot ind og kan være stolte af deres første skabte event. Vi håber, I nød timerne på NNY i fællesskab med jeres unge mennesker 🙂
Vi arbejder os stadig ind i efterskolelivet bid for bid. Et hav af nye indtryk i form af aktiviteter, nye vaner, nye voksne, nye venner og værelser er blot en lille del af den nye hverdag, de er blevet introduceret til.
Også i denne 2. uge har vi haft fokus på intro med de unge mennesker. Det er her, vi har massiv fokus på at byde dem indenfor i fællesskabet. Og ja, der er mange måder at lande i fællesskabet på. Nogle springer ind i det med begge ben og fuld fart, og andre tager liiige de refleksive briller på og ser tingene lidt an. Begge dele er både ”normalt” og helt ok. Vi er opmærksomme på dem alle. Alle får de en hjælpende hånd ind det nye fællesskab. Således vil I med overvejende sandsynlighed få meldinger om begge dele – og hjælp os gerne på vej via familiegruppelærerne eller kontoret, hvis og når hjemvéen melder sig.
I næste uge går vi ind i det mere regulære skema. Dog skal vi mandag have en mindre test i fagene, så lærerne kan få et indblik i elevernes kunnen. Det handler også om, at eleverne skal til omstille sig til en skoledag igen efter en lang sommerferie og 2 ugers intro. Torsdag i næste uge starter undervisningen i fagene.
I starten af brevet er de primære punkter for indholdet af denne uge nævnt, men her følger et lille indblik i resten af ugen der gik:
Introduktion af Hundested med en tilrettelagt vídensjagt i Hundested by, Lynæs mm. Her fik eleverne et indblik i, hvad området byder på.
Det gik overordnet rigtig godt med at sende eleverne afsted på cykel. Der var et par flade dæk mm, men alt i alt en god tur.
Sidste uges indblik i projektledelse blev bragt i spil fra onsdag, hvor Skab dig festivalen skulle arrangeres. Eleverne har budt så fint ind og havde lavet et super godt program.
Der øves i arbejdsformen og nogle skal have lov at finde sig til rette i det nye 🙂
Vi er stadig helt høje af alle de dejlige grin og gode snakke med de unge mennesker. Snakke om alt mellem himmel og jord – højlydte og stille, pjattede og dybe – det nære og det fjerne. Det hedder dannelse af det hele menneske. Det er derfor vi laver efterskole – og det er et privilegie at være med på denne rejse i de unge menneskers verden 😉
Næste uge retter vi – som nævnt – blikket mod det normale skema. Her vil der både være fag, Go Global og kompetencer på skemaet.
Mobiltelefoner er et tema. De var ikke været en del af den første uge og hvor tog de unge mennesker godt imod det. Ønsket om flere dage uden mobiler fra de unge mennesker lavede vi en plan for. Det betød, at eleverne afleverede deres mobiler ved aftensmaden og fik dem næste dag efter undervisningstiden. Fra næste uge arbejder vi sammen med eleverne om en mobilpolitik, hvor der ikke er mobiler i undervisningen og til måltider. Her er mobilerne på værelset. Vi opfordrer til, at der ikke bruges telefon i fællesskabet og om natten. Samvær og søvn er 2 ultravigtige ting i en teenagers verden på efterskolen. Holdes aftalen ikke, vil mobilen blive opbevaret på lærerværelset til næste dag efter endt undervisning. Vi håber, I vil bakke op om denne mobilpolitik.
Det blev også en weekend med en masse unge mennesker med rigtig god energi. De har hygget i fællesskabet, været i Makerspace for at lave t-shirt og negle. Der er blevet set film. Og der har været ture ud af huset. De har klaret det hele så fint. Men ingen tvivl om, at nu er der ved at være udsolgt 🙂
Ugebog – uge 32
Vi arbejder os ind i efterskolelivet bid for bid. Et hav af nye indtryk i form af aktiviteter, nye vaner, nye voksne, nye venner og værelser er blot en lille del af den nye hverdag, de er blevet introduceret til.
Her i de første 2 uger har vi intro med de unge mennesker. Det er her, vi har massiv fokus på at byde dem indenfor i fællesskabet. Og ja, der er mange måder at lande i fællesskabet på. Nogle springer ind i det med begge ben og fuld fart, og andre tager liiige de refleksive briller på og ser tingene lidt an. Begge dele er både ”normalt” og helt ok. Vi er opmærksomme på dem alle. Alle får de en hjælpende hånd ind det nye fællesskab. Således vil I med overvejende sandsynlighed få meldinger om begge dele – og hjælp os gerne på vej via familiegruppelærerne eller kontoret, hvis og når hjemvéen melder sig.
Skønt de mange aktiviteter har et ganske målrettet formål om at blive indlemmet i fællesskabet, vil nogle helt naturligt også føle sig overvældet og oversocialiseret. Det har vi talt med dem om. Fra uge 34 går vi stille og roligt ind i et mere traditionelt skema, men ændringer vil der fortsat være, og efterskolelivet er naturligvis noget andet end livet i det lokale 10. kl. campus. Giv det tid og kontakt os også her, hvis der har brug for hjælp på den ene eller den anden måde.
Og hvad har ugen så budt på? Her følger et lille indblik i ugen der gik:
Introduktion af værelser og familiegrupper, Tour de NNY gennem huset for at lære huset at kende, bordskik, trafikinfo med ”gule veste”, æggefald-konkurrence, tur til stranden med Land Art, forbi Østerbjerg station, bordtennis, brætspil, levende fortællinger med benspænd i genre, volley, fodbold, fitness, kage, fællessang, brandøvelse samt en hel dag med performanceforberedelse mm.
Vi fik også taget hul på introduktion til arbejdsformen: Projektledelse. I denne uge med idé og forberedelse til en aktivitet, eleverne kunne lave for enten det store eller lille fællesskab. Efter frokost i dag blev der performet, så alle andre kunne se de gode idéer. Vi glæder os til, aktiviteterne sættes i spil gennem skoleåret 🙂 Projektledelse kommer vi til arbejde meget mere med. En proces hvor elever og undervisere træder ind i projektarbejdet på en særdeles inspirerende, ansvarsfuld og lærerig måde. Dette for at de unge mennesker kan styrke kreativitet, innovation og iværksætteri.
Fik i denne opremsning slet ikke nævnt, at de også har lært at gøre rent… brug det ikke imod dem. Endnu ;-).
Tak, for hjælpsomme unge mennesker.
Vi er helt høje af alle de dejlige grin og gode snakke med de unge mennesker. Snakke om alt mellem himmel og jord – højlydte og stille, pjattede og dybe – det nære og det fjerne. Det hedder dannelse af det hele menneske. Det er derfor vi laver efterskole – og det er et privilegie at være med på denne rejse i de unge menneskers verden 😉
Næste uge retter vi – som nævnt – fortsat blikket mod intro. Den vil stadig bestå af et fokus på invitationen ind i fællesskabet – og entreprenørskabet. Eleverne skal i næste uge lave festival i løbet af ugen. Det munder ud i en fredag, hvor I forældre kan komme på besøg og se resultatet. Festivalen foregår mellem kl. 15.00 og 17.00. Nærmere invitation udarbejdes af eleverne og sendes til jer i næste uge.
Mobiltelefoner er et tema. De har ikke været en del af den første uge og hvor har de unge mennesker taget godt imod det. Der er ønsker om flere dage uden mobiler fra de unge mennesker.
De dur bare SÅ meget, de kære ”unger”.
Ugebog – uge 30
Vi håber, at alle nyder sommeren og passer på hinanden og solen 🙂
I uge 31 er vi tilbage på kontoret. Så hvis du har kontaktet os via telefon og lagt besked, i løbet af juli måned, så vender vi tilbage snarest i uge 31. Vi har svaret og svarer stadig på mail i løbet af sommeren.
Vi glæder os til et skoleår starter søndag d. 7. august 2022 🙂
Fortsat god sommer 🙂
Ugebog – uge 25