Bevægelse

Bevægelse er en nødvendighed for, at få hjernen til at fungere og fællesskabet bliver styrket gennem aktivt samarbejde. På New Nordic Youth deler vi vores bevægelse op i idræt og fritid. Idræt er de skemalagte timer, vi har sammen og fritid er de aktiviteter, du selv vælger efter skole.

NNY er omringet af aktive foreninger, der byder på et væld af forskellige aktiviteter – nogle af aktiviteterne skal vi igennem i idrætstimerne og andre kan du selv vælge at dyrke i løbet af året. Så det er op til dig at deltage i, hvad du gerne vil dyrke mere af.

Derudover har skolen et velassorteret udvalg af aktiviteter, der til hver en tid kan bruges uden for skoletiden. Infintybane, fodboldbane, hockey, styrketræning mv. 

En af skolens store værdier er, at vi ønsker at bruge lokalområdet og de foreninger, aktiviteter og tiltag, der er omkring os. Det gælder både, når det kommer til de projekter, som vi igennem året skal lave, men i særdeleshed også når det kommer til bevægelse. Vi vil udfordre skolereformen og bevægelsesdelen i samarbejde med foreninger. Vi vil udfordre den mentale sundhed - bedre resultater ved bevægelse i og omkring undervisning. Vi vil inddrage viden fra foreningernes eksperter i de tidsrum, hvor de er til rådighed. Vi vil belønne foreningerne for deres samarbejde med os. Alt dette skal tilføre eleverne så meget dynamik, at de har lyst til at være en del af foreningerne i lokalsamfundet samt slutteligt tage erfaringerne med hjem til klubberne i deres hjemby. Her kan de bruge deres opnåede kompetencer og deltage i det altid store frivillige arbejde som trænere, ledere, hjælpere i deres egen klub(-ber).